Aabybro Friskole søger pedel

Aabybro Friskole
Arkivbillede Foto: Jammerbugtposten.dk

JOBANNONCE: Pedel på Aabybro Friskole

Aabybro Friskole søger en pedel med tiltrædelse pr. 1. juni 2021 eller snarest derefter. Stillingen er på 15-20 timer ugentlig med fastansættelse. Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne. Du skal have alsidige håndværksmæssige kvalifikationer og gerne med håndværksmæssig baggrund. Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet og evne til at arbejde struktureret, arbejde selvstændigt og samarbejde med alle grupper på skolen – både børn og voksne.

-- annonce ---


Aabybro Friskole er en skole med ca. 180 elever fordelt på bh.kl. til 9. klasse og ca. 25 ansatte. Overskrifterne på vores værdigrundlag er Trivsel, Udvikling og Fællesskab. Vi har de seneste 3 år både gennemført en udvidelse af skolen samt en gennemgribende renovering, så vi forventer derfor en pedel, som vil sætte en ære i at passe på og fremtidssikre skolens bygninger og arealer.

Friskolen er en kreativ og social skole med masser af musik og skuespil. Hvert år har vi koncerter, fælles arrangementer og en musical uge, hvor du vil skulle bidrage og indgå i, at stille op og skabe sjove anordninger og konstruktioner. Du skal derfor have lyst til at være sammen med vores elever og indgå i friskolens fællesskab med alt, hvad det indebærer. Omgængelighed, fleksibilitet og godt håndelag er en nødvendighed, tålmodighed og evne til håndtering af mange opgaver samtidig er klart en fordel.

Vi forventer

  • En fleksibel og energisk medarbejder med hænderne godt skruet på.
  • En løsningsorienteret medarbejder med en positiv tilgang til arbejdsopgaverne
  • At du er i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt
  • At du har et stort servicegen og ordenssans
  • Du skal have kørekort

Vi kan tilbyde

  • Et spændende og personligt udviklende arbejde
  • Den rette oplæring i forhold til arbejdsopgaverne og de tekniske installationer.
  • Et arbejde med en høj grad af indflydelse og ansvar
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til nye idéer og fokus på involvering og inddragelse
  • Løn og ansættelse ifølge overenskomst med 3F for servicemedarbejdere – og ledere.

Skriv lidt om dig selv, dine kompetencer og hvad du kan bidrage med som pedel Aabybro friskole og send ansøgning med CV til info@aabybrofriskole.dk senest den 10.05.2021.

Du kan læse mere om Aabybro friskole og dagligdagen på vores hjemmeside: www.aabybrofriskole.dk. Du er herudover velkommen til at kontakte skoleleder Katrine Lomborg for yderligere oplysninger om stillingen på mail: info@aabybrofriksole.dk eller tlf. 29271917

Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B, A10