I 2019 starter
arbejdet op med at modernisere kommunens bygninger.
Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe de bedst mulige rammer for borgerne i
Jammerbugt Kommune. Derfor får de fysiske rammer et løft….
.
Af Klaus Hansen
I dette års budget er der afsat 9,6 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse og en
halv mio. kr. til offentlige toiletter.
”Vi har fået gennemgået vores bygninger. På baggrund af gennemgangen, har vi
lavet en plan for, hvilke bygninger, der skal renoveres hvornår.
Investeringerne i bygningerne kommer i de efterfølgende år til at betyde færre
drifts- og renoveringsudgifter, blandt andet fordi bygningerne bliver mere
energirigtige”, fortæller Mogens Christen Gade.
Biersted Skole er en af de bygninger i kommunen, der skal gennemgå en større
renovering. Renoveringen starter op i år, hvor der er afsat 2,6 mio. kr. og
løber frem til 2021. Investeringen i Biersted Skole bliver på 9,3 mio. kr. hen
over de næste tre år, hvor fokus blandt andet er på klimaskærm og
energirenovering.
Renoveringsprojekter med opstart i 2019
Foruden Biersted Skole starter kommunen renoveringer op for yderligere 4,3 mio.
kr. Bygningerne er:
Skolerne i Skovsgaard, Ørebro, Saltum, Brovst, Nørhalne, Fjerritslev
Jammerbugt Produktionsskole
Brovst og Gl. Dalhøi Børnehaver samt Børnehuset Aabybro
Brovst administrationsbygning
Brovst Bibliotek
Brovst busterminal
Gjøl Fritidscenter
Der er også afsat en pulje til mindre akutte vedligeholdelsesarbejder på
700.000 kr.
En pulje på 500.000 kr. til vedligeholdelse af tekniske installationer og
udearealer. Ligesom kommunen i 2019 regner med at bruge 1 mio. kr. til
energioptimeringer og energistyring i kommunens ejendomme.