Til start hurtigst muligt, søger Jammerbugt Kommune en teammedarbejder med social- og sundhedsfaglig baggrund som nattevagt.
Stillingsopslaget fra kommunen følger herunder:
Du skal have erfaring med vågen nattevagt, samt lyst til og erfaring med arbejdet med mennesker med forskellige psykiske udfordringer og vanskeligheder.
Stillingen:
Stillingen er på 30 timer ugentligt – hverdage og i weekenderne – nattevagterne arbejder med en 7/7 – turnus efter aftale og du skal derfor være indstillet på denne arbejdsrytme. Du vil skulle indgå i et allerede fastlagt arbejdsrul. Arbejdstid er fra kl. 23 om aftenen til kl. 7 om morgenen.
Vi søger en medarbejder, der har den fornødne robusthed til nattevagt-arbejdet og som er tryg ved at være i en psykiatrisk boform om natten. Du vil altid have en nattekollega på vagten.
Du skal være et positivt, samarbejdende og aktivt menneske.
Arbejdet består i:
- Samvær og samtaler med vågne beboere
- Opsyn og tilsyn med beboerne
- Administration af nattemedicin og dosering for enkelte beboere.
- Opgaver for dagpersonalet af forskellig art.
- Assistance til køkkenet i mindre omfang efter deres anvisninger
- Lettere rengøring af områder og evt. køkken, vask, og andet forefaldende
- Rapportering i UniqLiv af hændelser, medicinudlevering etc.
Vi kan tilbyde:
- God introduktion
- Medindflydelse
- Et udviklende miljø
- Stabile og engagerede kollegaer
- Supervision
Ønsker du at vide mere om stillingerne kan du kontakte konstitueret leder
Emma Mikkelsen Mark, tlf. 72 57 72 11, emm@jammerbugt.dk.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst under hensyn til ny løn.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 2. april 2020.
Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.