I påsken er der Kunst ved
Kysten I Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand – Stedet ligger helt
ned til havet, med strand og klitter lige udenfor døren. En af de 20 kunstnere
er Ditte Hesselborg…
.
Af Klaus Hansen
Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand danner i Påsken 2019 rammen
for Kunst ved Kysten. Du vil kunne opleve 15-20 forskellige kunstnere, som hver
med deres værker vil skabe en fantastisk udstilling.
Ditte Hesselborg udstiller til påskeudstillingen 2019.
“Jeg har arbejdet med fotografi i 10 år.
Har altid haft stor Interesse for, at vise det smukke gennem fotoet og holder
meget af at komme i naturen og prøver altid at fange de bedste øjeblikke til
mine billeder.
Det startede som hobby, men i dag er det blevet min levevej, hvor jeg bruger
meget af min tid på fotografering af både dyr, natur og mennesker, lige fra
ørne til travhesten i fuld fart.”
Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand ligger helt ned til havet med
strand og klitter lige uden for døren, dette fantastiske sted danner den
smukkeste ramme om kunst udstillingen, som første gang vises d. 18. april – 22.
april 2019.
– Udstillingen er i perioden fra d. 18. april til d. 22. april 2019, der vil
dagligt være åbent fra kl. 10-17. Ferniseringen er skærtorsdag kl. 10. Vi håber
rigtig mange vil komme en tur forbi for at se udstillingen. I forbindelse med
udstillingen kan besøgende også besøge Han Herred Havbådes værft, som ligger
lige ved siden af, fortæller Tina Willumsen og Lillian P. Hansen og glæder sig
til den første Kunst ved Kysten udstilling.
Entre
20,- kr. pr. voksen (fra 12 år)
Billetterne gælder alle dage også til værftet.
Du finder udstillingen her : Kunst ved Kysten Slettestrandvej 162 9690
Fjerritslev