ForsidePandrupMulighed for længere åbent hos Fårup Sommerland

Mulighed for længere åbent hos Fårup Sommerland

Teknik og Miljøudvalget har netop godkendt en ny miljøgodkendelse, der giver forlystelsesparken mulighed for en længere åbningstid…
.
Af Klaus Hansen

Teknik og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune godkendte en ny miljøgodkendelse på deres møde den 14. januar. Godkendelsen giver mulighed for mere åbnet i forlystelsesparken samt afholdelse af 6 koncerter om året. 

Sagsfremstilling
Fårup Sommerland A/S søgte den 30. september 2018 om en ny miljøgodkendelse til at supplere den nye lokalplan 19-008 og dække de aktuelle områder og behov.

Den væsentligste nyhed i ansøgningen er, at der nu søges om en samlet godkendelse af både selve forlystelsesparken og af de dermed teknisk og forureningsmæssigt forbundne aktiviteter. Herunder særligt hoteldriften.
Miljøgodkendelsen med den fulde ordlyd af de i alt 38 vilkår, lovgivningsmæssig ramme og miljøtekniske beskrivelse er vedlagt i bilag.
I det følgende fremhæves nogle hovedtræk fra vilkårsdelen.

Aktivitetsniveau
I den nye godkendelse er der lagt op til, at åbningstiden ligger mellem kl. 8.30 og 22.30 på de normale åbningsdage i sæsonen. Sæsonen strækker sig aktuelt fra påskeferie til efterårsferie.

På lukkedage, hvor der ikke er adgang til forlystelsesparken for betalende gæster fra gaden, kan der tilbydes særlige aktiviteter for hotellets gæster eller der kan gennemføres lukkede gruppearrangementer i forlystelsesparken.

I den forbindelse kan der åbnes for benyttelse af udvalgte attraktioner af den slags, som er typiske tilbud i en forlystelsespark.

Hotelgæsterne har adgang til at gå rundt i forlystelsesparken året rundt og hele døgnet. Der må ikke åbnes for attraktioner i tidsrummet mellem kl. 22.30 og 8.30.

Forlystelsesparkens festlokaler og spisesteder kan desuden benyttes døgnet rundt og udenfor sæsonen til lukkede gruppearrangementer.

Støj og koncerter
Grænseværdierne for støjbelastningen under normale forhold ved boligerne fastholdes uændret i forhold til den tidligere miljøgodkendelse.
Som i den tidligere miljøgodkendelse må der også afholdes koncerter eller anden lignende sceneunderholdning, uden sikkerhed for om grænseværdierne overholdes.

Sceneunderholdningen med tilhørende lydprøver skal afvikles i den normale åbningstid og må højst være sammenlagt 3 timer hver gang.
Antallet at scenearrangementer uden sikkerhed for om grænseværdierne overholdes er i den nye godkendelse øget fra 3 til 10 årlige arrangementer. Fårup Sommerland havde ønsket 15 årlige arrangementer, men i afvejningen mellem bemærkninger fra naboerne og Fårup Sommerlands ønsker, er godkendelsen landet på 10 årlige arrangementer.

Egenkontrol
Miljøgodkendelsen er udvidet med et krav om fast årlig dokumentation for overholdelse af grænseværdien for støj i form af en akkrediteret støjberegning.

Yderligere stilles der nu også krav om en supplerende akkrediteret støjmåling hvert femte år til dokumentation for overholdelse af støjvilkåret. 

Ordningen evalueres efter et år. Der var til mødet den 14. januar afbud fra Kjeld Hedegård Nielsen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER