ForsideAndetLandboNord: Mælkeproducenter vil et bæredygtigt landbrug

LandboNord: Mælkeproducenter vil et bæredygtigt landbrug

De nordjyske mælkeproducenter er en del af løsningen, når vi taler klima. Derfor er det vigtigt, at de 300 deltagere på LandboNords årsmøde i LandboNords KvægRådgivning, ikke dukker hovederne i debatten, men tværtimod går One Level Up.

Det er ikke længere et fremmedord at tale om klimastrategi i landbruget. Flere af deltagerne til onsdagens årsmøde i LandboNords KvægRådgivning havde fået – eller er ved at få lavet en.


Formand for LandboNords kvægudvalg, Ole Larsen, brugte en del af sin beretning på at sætte ord på den forandring, der sker i landbruget i øjeblikket. En forandring, hvor den enkelte landmand i den grad kan være med til at præge udviklingen i stedet for at dukke hovedet hver gang, der bliver talt klima.

  • Vi er en del af løsningen, når vi taler klima. I mange år har vi optimeret vores produktionsanlæg, så vi undgår spild. Blandt andet til gavn for bundlinjen. Men det er ofte også en gevinst for klimaet, som vi måske har en tendens til at glemme. Derfor skal vi gå One Level Up og fortsætte med at finde løsninger som CO2 neutral-opvarmning af stuehuse, biogas, vind- og solenergi. Vi vil nemlig et bæredygtigt landbrug – nu skal vi bare fortsætte, og ikke mindst have det dokumenteret på klimaregnskabet, siger Ole Larsen.

Rig mulighed for at blive opdateret

På mødet var der en perlerække af inspirerende indlæg, som i år blandt andet handlede om gode og mindre gode erfaringer med goldkøer, kunstig intelligens i stalden, mere værdi i slagtekalve, forbrugertendenser og holdninger til bæredygtighed og klima. Traditionen tro var der mælkeproducenter fra hele Jylland, og der var rig mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden og vedligeholde og udvide sit netværk.

  • Vi kan se, at det er vigtigt at dele viden og ikke mindst, som moderne mælkeproducent, at kunne navigere i en virkelighed, hvor den vigtigste viden ofte kommer fra en skærm med data fra stalden. Materialegrundlaget har aldrig været større, så nøglen til succes kræver det rette setup, som løbende skal følge med udviklingen uden at gå på kompromis med landmandens overordnede strategi, siger rådgivningschef i LandboNord, Merete L. Andersen.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER