Sommeryoga i Hune/Blokhus – Nye aktiviteter med samarbejde i ”grænseland”
Mere kan bare lade sig gøre, når man samarbejder! Sådan siger Kirsten Højrup, forstander i FOF Vendsyssel. Det hele handler om at skabe flere gode tilbud til borgerne fra aftenskolen – også om dagen. Og også om sommeren!
Pointen er, at vi med et samarbejde kan tilgodese, at borgere flytter sig på tværs af kommunegrænser. Det er perfekt, når man kan gå til noget, der hvor man bor, men det er også vigtigt, at man kan deltage i aktiviteter, der hvor man arbejder eller holder fri.
Derfor er der nye aktiviteter i Blokhus-området, og ved at samarbejde på tværs af kommunegrænser, så sikres det, at borgere på begge sider af kommunegrænserne bliver opmærksomme på de gode tilbud.

FOF Vendsyssel har haft tilbud med yogakurser i Hune i mange år. Det nye er et samarbejde med Fun Art Blokhus. Det starter med tilbud om sommeryoga, og så kommer der også nye yogakurser til august. Det helt særlige er, at FOF Vendsyssel også samarbejder med Nordjyllands største og mest mangfoldige yogacenter, YOGA HUSET i Aalborg om at fortælle om de gode tilbud, hvor YOGA HUSETs medlemmer også kan være med i hos Fun Art Blokhus!
YOGA HUSET har leveret internationale rammer og kvalitet med mere end 50 ugentlige hold, workshops og sin egen certificerede uddannelse siden 2017, og har altid haft tilbud hele året rundt. Med samarbejdet med FOF Vendsyssel kan de mange medlemmer nu også få deres skønne sommeryoga serveret i det dejlige danske ferieland. Ud over tilbuddet hos Fun Art Blokhus kommer tilbud om sommeryoga i den smukke Pavillon på Strandhotellet i Blokhus. Det er en perfekt model for sommeryoga, hvor både gæster og lokale kan få glæde af de nye tilbud.
Samarbejdet mellem FOF Vendsyssel og YOGA HUSET, som hører under FOKUS Folkeoplysning, er den gode historie om, at sammen kan flere ting lade sig gøre og flere får glæde af aktiviteterne. Sommeryoga hos Fun Art Blokhus i Hune er med Jannie Justesen som underviser. Jannie er kendt lokalt! De to korte kurser starter nu, og man kan selvfølgelig stadig nå at være med.
Se mere her www.fof-vendyssel.dk , YOGA HUSET Aalborg I Strandvejen 19 I Events og workshops