ForsideBlokhusTrav ved hav: Oplev en HESTblæsende dag på Blokhus Strand

Trav ved hav: Oplev en HESTblæsende dag på Blokhus Strand

Trav ved hav: Oplev en HESTblæsende dag på Blokhus Strand

Søndag den 15. juni fra kl. 13.00 afholder Aalborg Hesteejerforening for andet år travløb på Blokhus Strand, hvor alle er velkomne. Du kan opleve både ponyer og travheste foran sulky og under rytter.

– Sidste år afholdt vi ’Trav ved hav’ for første gang. Omkring 3000 tilskuere deltog, og vi håber på endnu flere tilskuere i år. Over 20 heste og ponyer var meldt til start sidste år, og vi forventer mindst lige så mange i år, siger Marianne Mechlenburg fra Aalborg Hesteejerforening.

Travløbene afholdes i samarbejde med Jammerbugt Kommune, Erhvervsforeningen Destination Blokhus, Sol og Strand, Aalborg Væddeløbsbane og Dansk Hestevæddeløb. De bliver afholdt på Blokhus Strand til venstre for nedkørslen, og det er fortsat muligt for badegæster at bruge stranden som sædvanligt.

Masser af aktiviteter for tilskuerne
Det er gratis at overvære travløbene, og tilskuerne kan vinde præmier ved at deltage i en sms-konkurrence om, hvilke heste der kommer først.

Børnene kan desuden fornøje sig på en springbane til kæpheste, hvor de enten kan tage deres egen kæphest med eller skiftes til at låne en. I år er der som noget nyt lavet en springkonkurrence for børnene, og kæphestespringbanen er udvidet.

– Publikummerne er helt afgørende for den gode stemning, og derfor har vi sørget for, at der er spændende aktiviteter for alle. Samtidig vil vi også gerne vise flere spændingen ved at se travløb, og derfor afholder vi travløbene der, hvor feriegæsterne er, siger Marianne Mechlenburg fra Aalborg Hesteejerforening.

Der er i dag otte etablerede travbaner i Danmark, og den eneste nordjyske bane er i Aalborg.

Foto: Aalborg Hesteejerforening

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER