Indbrud i Aabybro: Tyve gik gennem væggen
Torsdag den 29. maj 2025 kl. 02.16 blev der begået indbrud i en garage på Knøsgårdsvej i Aabybro. Det oplyser politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi.
Garagen ligger på en adresse, hvor der holder til flere virksomheder, og gerningspersonerne skaffede sig adgang ved at bryde igennem en skillevæg fra en nabovirksomhed.
Fra garagen er der stjålet en række genstande – blandt andet en segway af ukendt mærke, et svejseværk af mærket Kemppi, samt diverse håndværktøj fra Hilti og Dewalt. Også svejseudstyr er blandt de stjålne effekter.
Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget usædvanligt i området omkring gerningstidspunktet. Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.