Økonomiudvalget i Jammerbugt: Drøftelse af arbejdet med budget 2026
Drøftelse af arbejdet med budget 2026 og overslagsår 2027-2029 er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 21. maj 2025.
Sagsbeskrivelse
Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. februar budgetprocessen for 2026 og overslagsårene. Den godkendte budgetproces er tilgængelig i budgetmappen for budget 2026 hvor de vigtigste datoer i den politiske tidsplan kan findes.
Jævnfør budgetprocessen skal Økonomiudvalget drøfte omstillingsforslag på udvalgets egne områder. Samtidig orienteres Økonomiudvalget om de samlede omstillingsforslag på tværs af forvaltningerne.
På fagudvalgsmøderne i juni skal fagudvalgene prioritere omstillingsforslagene for eget udvalgsområde ligesom Økonomiudvalget prioriterer egne forslag samt træffe beslutning om, hvilke forslag fra det samlede omstillingskatalog, der skal sendes i høring.
Tidsplan: Økonomiudvalget: 21.maj 2025
Retsgrundlag: Den kommunale styrelseslov
Budgetmæssige konsekvenser
For at nå de økonomiske målsætninger samt skabe rum til prioriteringer skal der udarbejdes omstillingsforslag på 15 mio. kr.
I budgetprocessen for 2026 er der udarbejdet en fordeling af de henholdsvis 10 mio. kr. og 15 mio. kr. med udgangspunkt i driftsudgifter i overslagsåret 2026, dog er aktivitetsbestemt medfinansiering udlagt af beregningen. Ifølge denne beregning skal Økonomiudvalget udarbejde omstillingsforslag på 1,9 mio. kr.
Høring/borger- og brugerinddragelse
Der er aftalt en budgetproces med en aktiv inddragelse af MED-systemet, som skal bidrage med at konsekvensbeskrive de omstillingsforslag, der er relevante for det enkelte MED-udvalg.
Der er planlagt en høringsperiode hvor de relevante eksterne parter har mulighed for at afgive et høringssvar til de fremlagte omstillingsforslag. Høringsprocessen finder sted fra 12. – 26. juni kl. 12.00.
Indstilling
Staben indstiller, at Økonomiudvalget drøfter det videre arbejde med budget 2026.