Ubudne gæster rodede rundt på First Camp
Politikommissær Ditte Andersen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der har været indbrud på First Camp i Fjerritslev.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem tirsdag den 6. maj kl. 21.00 og onsdag morgen kl. 05.30. Ukendte gerningspersoner har skaffet sig adgang til kontoret, hvor alt er blevet gennemrodet. Ifølge politiet er der umiddelbart ikke blevet stjålet noget.
Har du set noget mistænkeligt i området, opfordres du til at kontakte politiet på telefon 114.