Af Renè Suurland Jørgensen, Helle Aagaard Petersen, Jesper Størup, Lena Dahl Møller, David Wedege
Skam jer, politikere – “Vi er sagerne, og Jørgen har ret”
Det sortner for vores øjne, når både socialrådgivernes fagforening og lokalpolitikere skælder Konservatives Jørgen Ravn Christensen ud i læserbreve i Jammerbugtposten for at kritisere velfærdens sagsbehandling i Jammerbugt Kommune.
Vi overværer et forstemmende skænderi, som arrogant vader hen over det faktum, at sagsbehandlingen i Jammerbugt negligerer og nedbryder mennesker, spilder år af deres liv og ødelægger livskvaliteten.
Indsatserne kan for eksempel komme så sent og så forgæves, at mennesker med vilje til at arbejde mest muligt går tabt for samfundets arbejdsudbud.
Det er muligt, at Jørgen Ravn Christensen selv har en del af ansvaret. Men derfor har budbringeren stadig ret.
Bruger ubrugelig statistik
Politikere fra SF, S, V og DF begrunder deres forsvar med, at Jammerbugt har det, de selv mener er en flot statistik over klageafgørelser.
Det er useriøst at vurdere sagsbehandlingens kvalitet på baggrund af en enkelt statistik med snæver indsigt, som er helt utilstrækkelig til at belyse forholdene. En sådan konklusion ville dumpe en forskningsopgave i skolens 7. klasse.
For at blive en del af klagestatistikken skal man have klaget. For at kunne klage skal man have en afgørelse at klage over. Hvis man i årevis slet ikke har fået afgørelser, fordi der ingenting sker i sagen, så har man heller ikke noget at klage over.
Man kan heller ikke få medhold i en klage over et afslag på førtidspension, fleksjob eller revalidering, hvis det er sagsbehandlingens mangler, der er årsag til, at en ordning ikke kan tildeles. Klagestatistikken viser ikke, i hvilken grad sager forhales unødigt med uforklarligt smøl, personalemangel, fejltagelser og andet.
Derudover er borgerne syge og har kun lige akkurat kræfter til at holde sammen på resterne af deres tilværelse. De har slet ikke kræfter til at klage. Nogle har ikke kompetencerne til at formulere en brugbar klage. Mange har ikke råd til det, som nogle føler sig tvunget til: at betale for en privat sagsbehandler.
Alt det – og mange andre elendigheder – ved sagsbehandlingens kvalitet skjuler sig bag statistikken over klageafgørelser.
En af os
Her kommer eksempler fra vores egne sager:
Én af os har i sagsforløbet spildt fire år på at vente forgæves på afklarende arbejdsprøvning eller praktik, fordi kommunen har uhyre svært ved at finde arbejdssteder, der opfylder skånehensyn. Efter syv år er sagen stadig en ludobrik i startfeltet, som gang på gang er slået hjem af kommunen.
Én af os venter udsigtsløst på at få tildelt en tid med rehabiliteringsteamet. Det er besluttet, at sagen skal for rehabiliteringsteamet, og sagen er klargjort, så teamet kan træffe en afgørelse. Borgeren har forsøgt at kontakte både mellemleder og topleder på området, men ingen besvarer henvendelserne.
Én af os har fået afslag på førtidspension på trods af mindst tre slagtilfælde, som blandt andet har givet hjerneskade og epilepsi. For at borgeren kunne blive i eget hjem i stedet for en handicapbolig, er der bevilget rollator, badehåndtag, handicapkørsel og hjemmesygeplejerske. Lægen har advaret borgeren mod at motionere alene af stærk bekymring for nye slagtilfælde.
Én af os blev truet til at underskrive en raskmelding under stærkt psykisk pres og med trusler om at blive sendt ud i noget, borgeren ikke kunne holde til. Den pågældende turde ikke åbne sin post fra Jobcentret og levede af at opbruge sine pensionsmidler, indtil en bisidder hjalp borgeren tilbage til Jobcentret. Seks år senere er sagen stadig helt uafklaret.
Én af os var blevet lovet et fleksjob af sin gamle arbejdsgiver, men Jammerbugt Kommune forkludrede sagen og trak den ud i årevis. Virksomheden kunne ikke vente længere og sprang fra. Borgeren ville gerne have haft arbejde, men endte på førtidspension. Forløbet sidder stadig dybt i borgeren, og såret vil ikke hele.
Én af os mødte op til et møde, som var blevet aflyst uden nogen orientering. I alt blev fire møder på to måneder aflyst, og det viste sig, at borgeren slet ikke var tildelt en sagsbehandler i perioden.
Én af os flyttede til Jammerbugt Kommune med to diskusprolapser, og her lød kravet, at der skulle laves arbejdsprøvning i en butik – selv om butikken ikke kunne tage hensyn til rygproblemerne, og der ikke er nogen som helst fremtid i butik for ryggen. En privat socialrådgiver har vurderet, at denne arbejdsprøvning var ulovlig.
Og vi har mange flere eksempler. De viser, at Jammerbugt Kommune ikke kan begrunde al elendigheden med, at det er stram lovgivning, der gør forløbene modbydelige.
Vi forlanger kun sandheden
Livet under langstrakt og udsigtsløs sagsbehandling er som en tidsubestemt anbringelse i åbent fængsel med den laveste indkomst. De menneskelige konsekvenser beskrives blandt andet i lægepapirer, hvor det understreges, at sagsbehandlingen forværrer borgerens helbredstilstand.
Tilværelsen forfalder – sammen med bil, hus, relationer og identitet. Man har ikke råd til noget. Man har ikke mod på noget. Hver dag lever man med sekundære psykiske skader fra sagsbehandlingen: isolation, social skam, økonomisk stress og katastrofetanker om tilværelsen.
I kan vælge at lade det være sådan, hvis det er det, I vil. Vi er opdraget til at være taknemmelige og arbejde alle de dage, vi magter. Vi er opdraget til at skabe velfærden og føler hverken, at vi fortjener noget af den eller har krav på den.
Vi føler kun, at når man får et værdigt behov for hjælp, bliver velfærden løjet bedre, end den er. Vi føler, at lokalpolitikerne i Jammerbugt og Dansk Socialrådgiverforening med tonedøve og skamløse bortforklaringer gør nar ad vores trængsler i Jammerbugt Posten.
Så det eneste, vi forlanger, er sandheden. Vi kræver, at I stopper med at skønmale sagernes ødelæggende svigt af mennesker og holder op med at skændes om, hvem der har skylden.
Det er os, der er sagerne bag sagsbehandlingen – og vi kunne ønske jer et velfortjent, pissedårligt kommunalvalg. Men der går grænsen også. For vi kunne aldrig ønske for vores værste fjender, at de skulle gennemleve vores sagsbehandlingsmareridt og gå i vores sko.
LÆS OGSÅ: Jørgen Ravn Christensen: Måske skulle vi ansætte Marianne Stein i Jammerbugt Kommune
LÆS OGSÅ: SVAR til Jørgen Ravn Christensen: Sæt dig ind i sagerne, før du udtaler dig
LÆS OGSÅ: SVAR til Jørgen Ravn Christensen: Konservative er igen ude med usaglige påstande og nedgørelse af vores personale
Ja, Den kommualbestyrelse har vi sku ikke være heldig med, særligt borgmesteren og socaludvalgs formanden
Fra,Venstre
Ja, og ved at mange andre som sidder i kommunens klør i Jammerbugt, også kæmper deres sag mod dem.
I kan tilskrive at man nærmer bliver truet med lukning af økonomisk hjælp, selvom man ligger indlagt (blev indlagt sidst på eftermiddagen), og havde skrevet at man er indlagt, og at de kunne få samtykke til at ringe ud på afdelingen for at høre, at dette var sandt. Det ville de ikke høre tale om, så hvis man ikke stod på kommunen dagens efter til møde tidligt formiddag, så lukkede kassen. Midt om natten måtte man i al hast så ende med at skrive til en privat sagsbehandler og høre om vedkommende kunne hjælpe. Det kunne den private sagtens, og ikke engang 1 time efter, droppede en sms ind på mobilen. Det var fra kommunen, at selvfølgelig ville de udskyde mødet, og at jeg skulle kontakte dem, når jeg kom hjem og kom ovenpå igen.
Det er ikke denne ene gang, lign er sket..
Synes at det er utroligt at man skal hyre en privat, når en sagsbehandler fra kommunen bare burde gøre sit job.
Oveni denne kamp, kommer der også mange skift i sagsbehandlere på kommunen. Enten er vedkommende sygemeldt, omrokeret eller fået højere stilling, forlød det.. men mon ikke at virkeligheden er, at mange sagsbehandlere bukker under for ledelsen, fordi de ikke kan få lov til at gøre deres job korrekt.
Tak for indlægget, I rammer sømmet lige på hovedet i jeres beskrivelse af Myndighedsafdelingens ageren i Jammerbugt Kommune.
En sparestrategi der må antages at være indarbejdet i afdelingen som følge af Venstres og borgmester Mogens Gades sparepolitik, sekunderet og støttet af Socialdemokratiet.
Besparelser, ligegyldigt hvor små de måtte være, og helt urimelige, er min oplevelse gennem mange år, som ægtefælle til en syg og handikappet.
Senest udmøntet i en plejehjemsplads, hvor et dygtigt, kompetent og engageret personale, er så begrænset og fortravlet i det basale arbejde, at der ikke er plads til den omsorg og faglighed de alle ønsker at udvise over for beboerne.
Og personalet gør en kæmpeindsats.
– Jammerbugt Kommunes indsats tangerer, hvad man groft kan beskrive som “simpel opbevaring, billig fodring og let rengøring”, fordi der er sparet på personalet, aktivering af beboerne, samt madbudgettet.
Mvh
Chresten Boelt
Har man tænkt over hvad der ville ske med ansættelsen af diverse sagsbehandlere hvis behandlingstiden på diverse sager blev effektiv.
Jeg har selv været igennem Jammerbugt s ukompitente behandling af min psykisk syge søn, vi kæmpede i 4-5 år inden han endelig kom et godt sted hen. Det er under alt kritik at en familie i krise skal kæmpe så mange år for at få sit barn et ordentlig sted hen