ForsideAabybroMariane Andersen: Mange har fortjent lidt af æren for at rute 70...

Mariane Andersen: Mange har fortjent lidt af æren for at rute 70 består

Af Mariane Andersen (V) Birkelse-Ryaa Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt kommune

Mange har fortjent lidt af æren for at rute 70 består

Først vil jeg takke for den gode dialog iBirkelse og Ryaa vedr. fremtiden for linjeføring af rute 70. 

Det er med stor interesse, at jeg gentagne gange har læst på Facebook og i medierne hvem der har fortjent ros for at rute 70 fortsat kører gennem Ryaa og Birkelse. 

Jeg anerkender, at vi borgere i Birkelse og Ryaa har stået sammen og kæmpet for en fælles sag, hvilket er helt korrekt og har gjort en stor forskel. Dog er der flere end os lokale, der har bidraget til de fremtidige løsninger, hvilket jeg også mener bør nævnes.

Det var formandskabet i TMU der på et møde med NT, tog initiativet til et borgermøde i Birkelse Hallen, med det formål at lytte til borgernes bekymring. 

Ligeledes har formandskabet i TMU været i flere byer for at drøfte udfordringerne i projekt Fremtidens Kollektive Trafik, hvilket førte til et samlet høringssvar til regionen fra TMU. 

Helle Bak Andreasen samlede opbakning til et høringssvar fra Landdistriktsrådet, som netop betonede vigtigheden af en god og velfungerende kollektiv trafik i hele Jammerbugt Kommune.

En enig kommunalbestyrelse besluttede at fastholde, at man ikke ønskede busser på Birkelsevej i Aabybro, hvilket også har gjort en stor forskel. 

Jeg har ikke selv brug for at blive fremhævet, men vil alligevel nævne at jeg løbende har bidraget til den gode dialog mellem lokalsamfundet Ryaa og Birkelse og Venstres gruppe, hvor sagen løbende har haft stor fokus. Dette fokus er blevet taget meget alvorligt at både Borgmester Mogens C. Gade og formanden for TMU Christian Hem. Mens mange havde travlt med at skrive på de sociale medier, sad de to og drøftede gode forslag til løsninger med både ledelsen i Nordjylland Trafikselskab, Regionen samt Kommunernes kontaktråd mv. 

Det var også de to der kæmpede for, at Jammerbugt Kommune ikke blev pålagt en regning på 3,9 millioner kroner som Regionen lagde op til, og netop fik afværget denne store regning til kommunen. Dette har naturligvis stor betydning for kommunens økonomi, både nu og i fremtiden.

Mens mange kæmpede for netop deres lokalområde, kæmpede Venstre for udfordringerne i hele Jammerbugt Kommune, hvilket også var en stor nødvendighed. Så ud over at kampen om linjeføringen gennem Birkelse og Ryaa blev vundet, kæmpede Venstre for et stoppested ved Ålegårds Mark og at bussen skulle køre indenom Ingstrup, hvilket vi kom i mål med. 

Afslutningsvis vil jeg rose Regionens politiske udvalg for kollektiv trafik, for at lytte til Jammerbugt kommunes argumenter i denne svære sag. 

For mig er der ingen tvivl om, at vi i Venstre har ydet vores bidrag til at løse udforingerne i projekt Fremtidens Kollektive trafik. 

Tak for kampen, nu må vi borgere så vise at vi vil benytte den kollektive trafik – også i fremtiden.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER