Byttemarked på Aabybro Bibliotek
Vi lever i en tid hvor Jordens ressourcer opbruges alt for hurtigt, og hvor vi skal lære at bruge de ressourcer vi har, længere og bedre. Uge 17 er borgernes verdensmålsuge og Jammerbugt Bibliotekerne vil gerne hjælpe i den sag, så den 26. april åbner de dørene op for byttemarked på Aabybro Bibliotek.
Konceptet er enkelt
Du medbringer en eller flere ting, som du ikke selv har brug for, men som andre kunne få glæde af, det kan være legetøj, køkkenting, tøj, nips, alt er velkomment, undtagen fødevarer og møbler. Når du har afleveret det du har med, må du gå på opdagelse i alle indleverede ting og se om der er noget du kan bruge. Eneste krav er, for at der kan være tale om bæredygtighed, at du medbringer mindst én ting til at bytte med.
Jammerbugt Bibliotekerne ser frem til at se dig på Aabybro Bibliotek til en dag, hvor mange ting forhåbentlig vil skifte ejer.
Aabybro Bibliotek : Lørdag den 26. april kl. 10-15
Aabybro Bibliotek
Målgruppe : Børn og voksne
Pris : Gratis, NB husk at have vare(r) med til at bytte med