ForsideJammerbugtUkrudtsbrænderen er ofte skyld i brand

Ukrudtsbrænderen er ofte skyld i brand

Ukrudtsbrænderen er ofte skyld i brand

Når forårssolen titter frem, og påsken giver anledning til at komme i haven, er det fristende at tage ukrudtsbrænderen i brug for at komme ukrudtet til livs. Men pas på – det kan gå galt. Sidste år rykkede brandvæsnet i Danmark ud til over 400 brande, som var forårsaget af ukrudtsbrændere.

Det er nemt at undervurdere risikoen, men en enkelt gnist eller en glo glemt i græsset kan hurtigt udvikle sig til en alvorlig brand. Ud over at ilden kan sprede sig til dit hus, carport, skur eller naboens ejendom, kan du også blive sigtet for uforsigtig omgang med ild og risikere en bøde.

Sådan bruger du ukrudtsbrænderen sikkert

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber har tre enkle, men vigtige råd, som du bør følge:

  1. Hold god afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde
  2. Tjek efter gløder, så du ikke efterlader noget, der kan blusse op senere
  3. Hav altid vand i nærheden, så du hurtigt kan slukke, hvis noget tager fat

Selv en lille flamme kan blive til en stor brand, hvis man ikke er forsigtig – så brug din ukrudtsbrænder med omtanke.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER