Jammerbugt Kommune søger: Medarbejdere til grøn pleje, græsklipning og serviceopgaver
JOBANNONCE: I Vej og Park – Jammerbugt søger vi medarbejdere til grøn pleje, græsklipning og serviceopgaver
Trives du med at arbejde i det fri og er du klar til at folde ærmerne op og give den en skalle når vi skal have passet de grønne områder i Jammerbugt Kommune – ja så har vi helt sikkert jobbet til dig.
Vej og Park er Jammerbugt Kommunes entreprenørafdeling, hvor vi løser opgaver indenfor vej- og parkdrift, og hvor vi også løser opgaver for flere af de øvrige afdelinger i Jammerbugt Kommune.
Vi tilbyder
Job som maskinfører – hvor du primært kommer til at klippe græs med zero-turn eller redskabsbærer. Andre opgaver er feje- og renholdelsesopgaver, ukrudtsbekæmpelse o.lign.
Job som grøn medarbejder – her kommer du til at arbejde med pleje af grønne områder. Vi er organiseret i mindre teams, hvor du selv har indflydelse på planlægning af arbejdsopgaverne. Teamet løser opgaver indenfor grøn pleje – hækkeklipning, ukrudtsbekæmpelse, renhold m.m.
Job som servicemedarbejder – her kommer du til at deltage i vores serviceopgaver indenfor renholdelse, tømning af affaldsstativer og rengøring af toiletter. Der vil være vagter både hverdage og weekend.
En arbejdsplads hvor du
- Bliver en del af et team – hvor der er indflydelse på eget arbejde.
- Kommer til at løse spændende og varierende opgaver ved institutioner, grønne områder o.lign.
- Får en spændende og afvekslende hverdag i et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
- Mulighed for efteruddannelse – både fagligt og personligt
Vi forventer
- At du har erfaring med pleje af grønne områder. Søger du jobbet som maskinføre forventes også erfaring som maskinfører.
- At du er god til at samarbejde og har lyst til at arbejde i mindre teams
- Er engageret og brænder for det du laver
- Er serviceminded, har et godt humør og en positiv indstilling
- Har sans for detaljen og har en god ordenssans
- At du deltager i alle typer af opgaver
Yderligere oplysninger
- Stillingerne er helårs- eller sæsonansættelse.
- Aflønning ske jf. gældende overenskomst i henhold til Ny Løn.
- Du skal have kørekort, minimum kategori B almindelig personbil.
- Arbejdsstedet er
- Materielgården i Pandrup, Sigsgaardsvej 14, 9490 Pandrup eller
- Materielgården i Brovst, Terndrupvej 75, 9460 Brovst.
Ansøgningsfrist
23. marts 2025. Søg jobbet på dette link
Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt.
Har du spørgsmål
kan du kontakte Vej- og Parkchef Flemming Kjeldgaard Larsen på telefon 41 91 39 41.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk