Nyt lovforslag: Politiet skal kunne bruge DNA-søgning til at opklare drab og voldtægt
Det er vigtigt, at politiet har de bedste betingelser for at efterforske og opklare de mest alvorlige forbrydelser. Derfor er det vigtigt for regeringen, at politiet benytter de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder, teknologier mv. giver mulighed for. Derfor har justitsminister Peter Hummelgaard sendt et lovforslag i høring, som skal tilvejebringe en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som efterforskningsmiddel, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
I 2023 vedtog regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige et borgerforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Beslutningsforslaget udspringer af et borgerforslag om at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode i dansk politi, som i september 2022 rundede 50.000 støtter.
Det lovforslag, som i dag er sendt i høring, har derfor til formål at tilvejebringe en særskilt retlig ramme for anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som efterforskningsmiddel i dansk politi. Med lovforslaget lægges der op til, at politiet vil kunne bruge genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen af sager om bl.a. terror, voldtægt og drab. På denne måde sikres det, at metoden kun anvendes i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at anvende oplysninger fra en ekstern slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til privatlivets fred.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi har i den seneste tid set eksempler på, at politiet ved hjælp af slægtsskabssøgning finder frem til formodede gerningspersoner for forbrydelser, der er begået for mange år siden. Det er godt nyt for ofrene og de pårørende, og det er dårligt nyt for gerningspersonerne, som aldrig kan føle sig sikre. Med dette lovforslag tager vi nu næste skridt med klare rammer for politiets brug af eksterne slægtsforskningsdatabaser som led i efterforskningen af bl.a. terror, voldtægt og drab, så endnu flere, der står bag alvorlige forbrydelser, kan blive draget til ansvar.
Erfaringer fra udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning kan være et effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser. Genetisk slægtsforskning er set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i forbindelse med et pilotprojekt i Sverige til brug for opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Hele lovforslaget kan læses her
Baggrund
Genetisk slægtsforskning er en metode inden for slægtsforskning, hvor dna-analyser anvendes til at fastslå slægtskab mellem enkeltpersoner. Metoden indebærer, at en person får lavet en dna-analyse, og resultatet lægges i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvor det sammenlignes med resultater fra andre brugere af databasen. Metoden anvendes bl.a. af privatpersoner, som ønsker at finde ukendte slægtninge.
Med lovforslaget lægges der op til, at politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold kan sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforskning), hvis
1) der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen,
2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. § 216, § 237, eller en anden overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og
3) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.