ForsideJammerbugtHelle Bak Andreasen: Svar vedr. lån af lydbøger i Jammerbugt Kommune

Helle Bak Andreasen: Svar vedr. lån af lydbøger i Jammerbugt Kommune

Af Helle Bak Andreasen (V), formand for Kultur-, Fritid- og Landdistrikter i Jammerbugt Kommune

Svar vedr. lån af lydbøger i Jammerbugt Kommune

Jammerbugtposten.dk har bragt et indlæg vedr. adgang til lydbøger via Jammerbugt bibliotekerne.

LÆS OGSÅ: En læser undrer sig: Begrænset adgang til lydbøger og film i Jammerbugt Kommune

Dejligt med focus på vores læselyst, men indlægget bygger desværre på forkerte oplysninger.

Udlånstallene for lydbøger via eReolen er ikke begrænset til 125 for hele kommunen, som det fremgår i indlægget.

I februar måned er de faktiske udlån for lydbøger f.eks. på 2.251 stk. Påstanden om at det allerede i starten af måneden ikke længere er muligt at låne lydbøger, er heller ikke korrekt.

Der er ganske vist en økonomisk begrænsning på de samlede udlån på en måned, men den rammes normalt først i sidste halvdel af måneden. Dog er der altid titler til rådighed med ubegrænset låneadgang.

Jeg kan forsikre om, at personalet på biblioteket er meget opmærksomme på udfordringerne med at tilpasse udlånsmaterialerne til efterspørgslen og forsøger på bedste vis at fordele ressourcerne på såvel fysiske og elektroniske materialer. Politisk har vi et stort ønske om at fremme læselysten blandt alle, både børn, unge og ældre. Derfor skal vi også have noget på ”alle hylder” – også fysiske materialer som der heldigvis stadigvæk er stort udlån i.

Vi vil naturligvis fortsætte med at evaluere og justere bibliotekets udlånspolitik for at sikre, at de bedst muligt afspejler borgernes behov og ønsker.

1 KOMMENTAR

  1. Tak for hurtigt svar fra Helle Bak Andreasen. Jeg kender ikke antallet af mulige lån via e-reolen, men er også en del gange stødt på beskeden om at der ikke er flere lån til rådighed i resten af måneden. Jeg læser mest FYSISKE bøger, men har også forsøgt at få familie og venner til at bruge e-reolen, men vi er desværre ofte stødt på denne begrænsning, som jeg tidligere IKKE vidste var der. Men jeg har selvfølgelig tillid til at i evaluerer på OM antallet er OK.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER