AF Jess V. Laursen Næstformand i Klima og Miljøudvalget i Det Nordjyske Regionsråd
Råstofplan 2024: Hvad betyder den for Nordjylland?
Regionsrådet har lavet en ny plan for udvinding af råstoffer (fx sand, grus og sten) i Nordjylland. Planen skal sikre, at der er nok råstoffer til byggeri og udvikling i regionen, samtidig med at hensynet til miljøet og lokalsamfund tages med i betragtning.
Hvad er der sket ?
• 39 forslag til nye eller udvidede graveområder er blevet vurderet.
• 22 af dem bliver en del af Råstofplan 2024.
• Flere høringsrunder og borgermøder rundt i Region Nordjylland har været afholdt, hvor borgere, virksomheder og myndigheder har kunnet give deres mening til kende.
• Regionen har lyttet og justeret planen for at tage hensyn til miljøet og landskabet.
Vigtige ændringer !
• Et område i Vadum skal levere materialer til den kommende 3. Limfjordsforbindelse.
• Aalborg Portland får mulighed for at fortsætte udvindingen af kridt ved Rørdal Øst.
• Et forslag om råstofudvinding ved Harhøj Vest er indstillet som interesseområde af KMB som er Klima & Miljøudvalget i Region Nordjylland
Hvad sker der nu?
• Regionsrådet skal godkende den endelige plan.
• Når den er vedtaget, bliver den offentliggjort på regionens hjemmeside og i aviserne.
• Der er en klagefrist på 4 uger, hvor borgere og organisationer kan klage over retslige forhold.
Målet er !
– Målet med råstofplanen er at sikre en stabil forsyning af råstoffer samtidig med, at miljøet og lokalsamfundet beskyttes.
Fremtidens Nordjylland
– Region Nordjylland er på godt 10 % af Danmark areal og vi har råstoffer til ca 20 % af Danmark. I de østlige regioner i Danmark er de lokale råstofgrave næsten ikke eksisterende og genbrugstanken er sat til handling med at nedbryde f.eks. Beton og genanvende det til nye byggerier – I Nordjylland går vi en ny tid i møde med genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Kvaliteten af disse genbrugelige materialer skal trykprøves, så vi ikke ender i en stor jordforurenings sag som vi alle har stiftet kendskab til fra andre dele af Danmark –
Denne tankegang og handling med genbrug byggematerialer, ser jeg meget frem til i de kommende mange år her i Region Nordjylland