ForsideAabybroKommer der Tour de Jammerbugt i 2020 ?

Kommer der Tour de Jammerbugt i 2020 ?

Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget holder møde den 28. november. På dagsorden er drøftelse af om der skal afsættes midler til fortsættelse af Tour de Jammerbugt.

Sagsfremstilling
Tour de Jammerbugt 2019 er nu afsluttet. Der har været 2.050 tilmeldinger til løbene om aftenen og 1.648 til skoleløbene. I alt bliver det til 3.698 tilmeldte.


Det bliver til ca. 250 deltagere pr. etape. Den nærmere fordeling fremgår af den efterfølgende oversigt.

Vækst og Udvikling har efter løbene evalueret Tour de Jammerbugt. Det er sket på et evalueringsmøde, via Facebook og via tilbagemeldinger fra deltagerne.

Her er nogle af de temaer, der har været diskuteret, og tilbagemeldingerne på dem:

Forskellig start- slutby: hvilke fordele og ulemper har der været ved det?

I og med, at start- og slutby har været forskellige, har mange skulle med bus for at få det praktiske til at gå op. Det har betydet, at mange har måtte komme tidligt for at nå det.

Tilbagemeldingen her er på den ene side, at det vil være lettere med samme start- og slutby. På den anden side at det med forskellige start- og slutbyer er selve Tour de Jammerbugts DNA. Det giver mulighed for at komme rundt i mange nye områder at kommunen, som deltagerne ikke før havde oplevet. Det har der været fin tilbagemelding på. Samtidig vil man også med samme start- og slutby udbyde et løb, som ligner det klubberne i kommunen i forvejen udbyder og dermed være en konkurrence til dem. Det ønsker man ikke.

Der blev også vendt en variant, hvor 5 og 10 km distancerne starter og slutter i målbyen, og de øvrige distancer afvikles som i år. Det vil også være en fordel i forhold til at afvikle skoleløb, da det vil spare en del busudgifter. Denne model var der positiv opbakning til.

Setup i start-, slut- og depotbyer: hvordan er det oplevet? Skal det gentages? Skal der justeringer til?

Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive. Det har været meget tydeligt for deltagerne, at byerne har gjort meget ud af, at deltagerne kom gennem byen eller startede/sluttede i byen. Det har været meget festligt og rigtig fint med mulighed for at købe mad ved slutdepot.

Der var stor ros fra deltagerne, som melder tilbage, at det var en rigtig positiv oplevelse at komme til eller igennem de mange flot pyntede byer og fine arrangementer, som var i mange af slutbyerne.

Andre tilbagemeldinger fra deltagerne har gået på, at det er vigtigt med mulighed for køb af mad og kaffe i slutbyen.

Fra lokalområderne er tilbagemeldingen overvejende positiv. De har været rigtig glade for arrangementet. Nogle enkelte steder kunne vi godt have været mere tydelige i, hvem der har ansvaret/opgaven. Det skal vi gøre lidt bedre de steder næste gang.

Ruterne: Skal ruterne gentages? Delvist gentages? Eller skal der laves helt nye?

Tilbagemeldingen her var, at ruterne har været rigtig gode. Deltagerne er kommet rundt på mange spændende ruter, og at det fint kan genbruges. Man kan evt. tage dem i modsat retning, hvis det passer bedre med start- og slutby. Det kan også betyde noget for økonomien, hvis ruterne kan genbruges, da det er omkostningskrævende at lave nye ruter.

MTB-ruter: Lokale MTB/cykelklubber har stået for denne del. Hvordan er det gået?

Det har været de lokale MTB/cykelklubber, som både har planlagt ruter og været guider på turene her. Det har skulle finde sine ben i forhold til opdeling af deltagerne i øvede og ikke øvede, men overordnet set har der været rigtig fine tilbagemeldinger på trods af, at det ikke er alle steder i kommunen, der er oplagte MTB-ruter.

Tilbagemeldingerne fra klubberne har været positive, og de vil gerne være med igen med samme setup.

Afvikling af løb: I år hyrede vi Rico Eiersted fra Coast2Coast til ruteplanlægning, Sportstiming, tilladelse fra lodsejere, opmærkning og nedtagning af ruter etc.

Da afholdelse af denne type løb ikke var noget, Vækst og Udvikling havde erfaring i, valgte vi at hyre hjælp til at gennemføre løbet første gang. Tilbagemeldingen fra flere af de klubber, som har erfaring med at arrangere løb er, at de er interesseret i at der næste år laves en aftale med dem om afvikling af løbet.

Skoledeltagelse:

Inden årets Tour de Jammerbugt var der en dialog med skolerne om, hvorvidt det var hele skolen eller kun de mindste klasser, der skulle laves skoleløb for. Konklusionen på dette blev, at skoleløbet blev for 0.-3. klasse. Den del blev gennemført med stor succes, og der har været mange positive tilbagemeldinger fra lærerne.

Når tilbuddet kun blev givet til 0.-3. klasse skyldes det, at erfaringerne fra Frederikshavn Kommune viste, at der her var en del børn, som deltog i aftenens løb. Det var ikke tilfældet her. Der var ikke så mange børn som forventet, der deltog om aftenen.

Skolerne har også meldt tilbage, at det var lidt besværligt med bussen – at man blev kørt 5 km væk fra skolen og så skulle løbe tilbage.

Samlet set har Tour de Jammerbugt været en rigtig positiv oplevelse, som både har fået mange “nye” med på løbene og som har formået at vise områder af Jammerbugt Kommune frem, som deltagerne ikke på forhånd kender

På baggrund af erfaringerne og evalueringerne vil Vækst og Udvikling anbefale,

at der også i 2020 afholdes Tour de Jammerbugt

at der holdes fast i Tour de Jammerbugts DNA med forskellige start- og slutbyer for ½ maratondistancen samt for MTB-ruterne

at 5 og 10 km-distancerne starter og slutter i slutbyen

at der igen arrangeres skoleløb dog med mulighed for deltagelse af alle klasser fra 0.-10. klasse.

at de lange ruter som udgangspunkt genbruges – nogle eventuelt i omvendt rækkefølge

at der indgås aftale med foreninger om afvikling af løbet i steder for aftale med Coast2Coast

at planlægning og gennemførelse af event i start- og slutbyer samt bemanding af depoter laves i samarbejde med de lokale repræsentanter fra Landdistriktsrådet

at Tour de Jammerbugt 2020 afvikles på følgende datoer:

  1. april14. maj4. juni18. juni6. august20. august26. august2. september

at rækkefølgen på start- og slutbyerne aftales med lokalområderne og koordineres med øvrige lokale arrangementer

at priserne for deltagelse i løbet bliver de samme som i 2019

at der søges sponsorer

at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget bevilger 50.000 kr. fra budgettet til Fritidskommune og at uforbrugte midler fra Tour de Jammerbugt 2019 overføres til 2020
Økonomi

Regnskabet for årets Tour de Jammerbugt er endnu ikke helt på plads, men det forventes, at der vil være overskud.

For 2020 forventes det, at arrangementet kan gennemføres for et mindre budget i og med, at ruterne kan genbruges, og at der i Vækst og Udvikling er opnået en ekspertise, som gør, at det ikke længere er påkrævet at købe så meget ekspertise udefra.

Kommunikation

Der har været afholdt et evalueringsmøde, hvortil der har været inviteret bredt.

Der har været afholdt evaluering via Facebook

Der er indhentet feedback fra skolerne.

Der har løbende været tilbagemeldinger fra deltagerne og fra medhjælpere på depoter m.v.

Indstilling

Vækst og Udvikling indstiller på mødet den 28. november,

at evalueringen tages til efterretning og at anbefalingerne tiltrædes

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER