ForsideJammerbugtSMUGKIG på det nye år i din aftenskole

SMUGKIG på det nye år i din aftenskole

SMUGKIG på det nye år i din aftenskole

Nu lukkes op for både kurser og oplevelser. Her er et SMUGKIG på de første kurser med godt for din krop – så er du godt i gang med det nye år! Du får også et kig på nogle af de oplevelser, hvor der bydes på både foredrag, FOF Højskoler og en forårskoncert. Mere kommer, men kig på de første ting her og snup, mens der er pladser. Se ALT på www.fof-vendsyssel.dk

Det er JANUAR og din aftenskole er klar til dig!

Om få dage starter de første kurser i den nye kursussæson, hvor FOF undervisere er klar med en lang række tilbud til din krop.

Der er tilbud for alle, og der er tilbud med særlige hensyn. F.eks. kan du få bevægelse for osteoporoseramte, og der er også særlige tilbud for kræftramte. Der bydes bevægelse og afspænding, og der også et særligt hold med fokus på knæ og hofte.

Du kan gå til Tai Chi og Chi Gong. Og der er selvfølgelig også varmtvandstræning! Eller hvad med bare helt enkelt pilates for alle? Eller motion på den helt sjove måde: du kan gå til SALSA! Uanset hvad du vælger, så er det er glad og sund bevægelse!

Der er selvfølgelig også YOGA -YOGA -YOGA

Du kan få yoga for alle og yoga med hensyn. Og der er de mange slags yoga: Mediyoga, Sanselig yoga, Mindful yoga, Yin yoga, Hatha yoga og Yoga allround. Og yoga for mænd! Der er helt nye hold med yoga for begyndere, og et hold for kvinder i overgangsalder. Der er yoga mod stress, og et yogahold for engelsktalende. Vi siger det bare – der er noget for alle!

Gå til noget hvor du bor

Kurserne er i en lang række byer i Vendsyssel som i Hjørring, Dronninglund, Sindal, Bindslev, Strandby, Hune, Fjerritslev, Tårs, Pandrup, Skovsgaard, Brønderslev og Åbybro. De første kurser starter lige om snart, så snup plads på et hold og kom godt i gang i det nye år med at passe på din krop!

Som lovet er der også oplevelser i din aftenskole!

Mød Elias Mølbæk fra Aalborg til foredraget MAND eller MUS? og få en personlig fortælling om indre styrke, fordomme, LGBT, køn og kønsskifte, kærlighed, ensomhed og fællesskab. Elias Mølbæk skiftede sit køn fra pige til dreng da han var 14 til 18 år. Selvom det var hårdt, så har det lært ham utrolig meget. Det vil han gerne dele, og samtidig gør det ham glad, at han kan være med til at afmystificere transkønnethed.

Gik du glip af foredraget om ADHD? I februar får du chancen igen – denne gang i Frederikshavn.

Hør Jens Brejnrod og Helle Holmen med foredraget, som de kalder ADHD – en anderledes måde at være i verden på.

Gennem de sidste 25 år er antallet af voksne, der bliver diagnosticeret med ADD/ADHD, steget voldsomt.

Der har været en stigende erkendelse af, at udfordringer med at håndtere hverdagslivet kan være begrundet i diagnosen.

Bliv klogere på hvordan det opleves at leve med en ADD/ADHD-diagnose og de mekanismer, der ligger bag diagnosen. Alt sammen belyst gennem eksempler fra dagligdagen.

Gå på FOF HØJSKOLE en gang om ugen! 
Mere end 500 deltagere har allerede købt plads på en af de 6 FOF Højskoler. Det forstår vi godt; at være med i en af FOF Højskolerne er nemlig vanedannende på den gode måde! I FOF Højskolerne i Vendsyssel mødes man om foredrag og højskolesang uge efter uge. Det nye program starter i næste uge, så snup plads nu og kom med og få hele pakken! Der er FOF Højskole i Brønderslev, Skagen, Sæby, Frederikshavn, Hjørring og Sæsing. Se program for din favorit og book plads!

Til maj bliver der igen FORÅRSKONCERT på SÆBYGAARD. En god tradition er genopstået – vær med og benyt den gode mulighed for at booke plads til Early Bird pris!

I juni bydes på musikforedrag med DJ og radiovært Katrine Ring på Tranum Strandgaard!

Foredraget er en kombination af et dj-sæt og et foredrag om den moderne brug og forståelse af klassisk musik. Det hele sker med omdrejningspunkt i Katrine Rings fag som dj og vært på DR P2-programmet Natsværmeren.

Du skal bare vælge det, som gør dig klogere, sundere og gladere!
FOF Vendsyssel er din aftenskole i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Brønderslev og Læsø kommuner. Her kan du få et bredt udvalg af kurser, foredrag, oplevelser, m.m. i en lang række byer – store som små. Dygtige FOF-undervisere er klar parat med kurser, hvor du kan udvikle dine færdigheder og udforske nye interesser.

Tilmeld dig et kursus i dag og få glæde af en lærerig og berigende oplevelse, som både udfordrer og inspirerer langt ind i foråret!
Se ALT på www.fof-vendsyssel.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER