78-årig kvinde mistede herredømmet over bil i solouheld
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der sent lørdag aften skete et solouheld i Lerup ved Brovst. Uheldet fandt sted lørdag kl. 23.15 på Bonderupvej, hvor en 78-årig kvinde, der kørte mod nord, mistede herredømmet over bilen. Køretøjet kom ud i rabatten og trillede om på siden.
Uheldet skyldes formentlig det glatte føre, men heldigvis blev ingen personer skadet, og der er kun tale om mindre materiel skade.