ForsidePandrupPanPac styrker den digitale tilstedeværelse i takt med stigende global efterspørgsel

PanPac styrker den digitale tilstedeværelse i takt med stigende global efterspørgsel

PanPac styrker den digitale tilstedeværelse i takt med stigende global efterspørgsel

PanPac Engineering A/S i Pandrup oplever stigende efterspørgsel fra internationale markeder og har derfor styrket deres digitale profil for bedre at kunne imødekomme globale kunders behov.

PanPac er en førende producent af automatiserede fyldesystemer og palleteringsanlæg som leverer løsninger til brancher som fødevareindustrien, landbruget, den petrokemiske sektor og lithiumproduktion. Særligt forespørgsler fra Asien og USA er steget markant de seneste år, hvilket har fået virksomheden til at tilpasse deres strategi med fokus på digital tilstedeværelse og øget global synlighed.

”Vi har valgt at prioritere digitale kanaler højere, fordi de giver os mulighed for at være til stede globalt, hvor kunderne søger efter automatiserede løsninger”, siger Hans-Henrik Brusholt, salgsdirektør hos PanPac.

Han uddyber:  

Samtidig bruger vi vores ressourcer mere effektivt, da vi med få midler kan nå kunder i hele verden – sammenlignet med vores aktiviteter på messer, hvor vi ofte bruger mange ressourcer på at nå et udvalgt marked”.

Digitale kampagner understøtter messeaktiviteten

Hans-Henrik Brusholt understreger, at PanPac fortsat ser stor værdi i at deltage på messer, men at de digitale kanaler er blevet et vigtigt supplement.

”Det handler ikke om at vælge det ene frem for det andet; tværtimod kan vores aktiviteter på messer og digitale kanaler supplere hinanden og skabe mere værdi samlet set.”

I starten af næste år deltager PanPac på en stor messe i Florida rettet mod gødningsindustrien. Deltagelsen understøttes af en digital marketingkampagne, der skal sikre, at potentielle kunder kan finde mere information om virksomhedens løsninger – både før og efter messen.

Langsigtede digitale investeringer

PanPac har i år lanceret en ny international hjemmeside og intensiveret deres digitale markedsføringsindsatser. Tiltagene har gjort det lettere for kunder at finde virksomheden online og bidrager samtidig til at understøtte deres internationale vækst.

”Vi er stadig i gang med at udvikle vores digitale indsats og forventer, at den vil styrke vores globale synlighed yderligere i fremtiden,” forklarer Hans-Henrik Brusholt.

Han fortæller videre, at de allerede kan mærke en positiv effekt af deres digitale satsning, men at de i særdeleshed ser frem til 2025, hvor de forventer at opleve det fulde potentiale af indsatsen.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER