Hest involveret i færdselsuheld ved Fjerritslev
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der lørdag den 7. december kl. 16.10 skete et færdselsuheld i krydset mellem Bygholm Vejlevej og Aggersundvej.
En lastbil kørte ud uden at overholde sin vigepligt fra Aggersundvej og ramte en personbil, der transporterede en hestetrailer med en hest.
Lastbilen blev ført af en 66-årig mand, mens personbilen blev ført af en 58-årig kvinde. Heldigvis kom hverken mennesker eller dyr til skade ved ulykken.
Politiet fik mistanke om spirituskørsel hos lastbilchaufføren, hvorfor der blev udtaget en blodprøve.