ForsideJammerbugtUenighed i Social- og Sundhedsudvalget: Økonomiudvalget skal tage stilling til genberegning af...

Uenighed i Social- og Sundhedsudvalget: Økonomiudvalget skal tage stilling til genberegning af pris- og lønfremskrivning hos Danske Diakoner og Brovst Friplejehjem

Uenighed i Social- og Sundhedsudvalget: Økonomiudvalget skal tage stilling til genberegning af pris- og lønfremskrivning hos Danske Diakoner og Brovst Friplejehjem

Drøftelse genberegning af pris- og lønfremskrivning er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 11. december 2024.

Drøftelse af genberegning (og evt. ansøgning om tillægsbevilling) af afregningspriser til Danske Diakoner (Aabybro og Birkelse plejecenter) samt Brovst Friplejehjem.

Sagsbeskrivelse
Regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne indgik i december 2023 en trepartsaftale om forbedrede løn- og ansættelsesvilkår for en række medarbejdergrupper på velfærdsområderne i den offentlige sektor. Trepartsaftalen blev udmøntet i forbindelse med Overenskomst 2024 for den offentlige sektor.

Social-, Sundheds og Beskæftigelsesforvaltningen har i forbindelse med Budgetopfølgning 2 modtaget i alt 4,3 mio. kr. til finansiering af lønstigninger, som følge af trepartsaftalen, til SOSU-personale i 2024. Disse midler er efterfølgende tilført de kommunale institutioner med SOSU-personale.

Jammerbugt kommune har en driftsaftale med Danske Diakoner vedr. drift af Aabybro og Birkelse plejecentre, hvilket betyder at de 2 plejecentre skal driftes under samme vilkår som Jammerbugt Kommunes egne plejecentre. Ligeledes har Jammerbugt Kommune en driftsaftale med Brovst Friplejehjem vedr. afregning af SSA-ydelser. Disse ydelser afregnes efter en aftalt timepris, som siden aftalens indgåelse, hvert år er blevet fremskrevet i henhold til KL’s pris- og lønfremskrivning.

En genberegning af afregningspriser til Danske Diakoner og Brovst Friplejehjem er beregnet til en samlet merudgift på ca. 625.000 kr. For Danske Diakoner drejer det sig om ca. 585.000 kr. og for Brovst friplejehjem ca. 40.000 kr.

En genberegning af afregningspriserne til Danske Diakoner og Brovst Friplejehjem vil således kræve en tillægsbevilling til finansiering heraf i forbindelse med budgetopfølgning 3.

Tidsplan: SSU 03.12.24 (drøfter)

Retsgrundlag: Trepartsaftale om forbedrede løn- og ansættelsesvilkår.

Indstilling: Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Social- Sundhedsudvalget drøfter genberegningen og ansøgning om tillægsbevilling på kr. 625.000 i forbindelse med budgetopfølgning 3.

Beslutning fra Social- og sundhedsudvalget, 3. december 2024, pkt. 85:

Ib Nellemann, Helle Bak Andreasen og Birgit Mejlvang Kold (V), Anne Mette Ulstrup (O) og Merete Fuglsang anbefaler, at der foretages en genberegning af Løn- og Prisfremskrivningen til Danske Diakoner og Brovst Friplejehjem.

Per Halsboe- Larsen (A) og Frank Østergaard (F) anbefaler, at der ikke gennemføres en genberegning af Løn- og Prisfremskrivningen til Danske Diakoner og Brovst Friplejehjem.

Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten anbefaler, at genberegningen finansieres via tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgning 3.

Socialdemokratiet og SF anbefaler også, at finansieringen sker via tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgning 3, såfremt der træffes beslutning om genberegning af løn- og prisfremskrivningen.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER