Af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre i Jammerbugt
Dialog, tillid og ressourcer er opskriften på en god hjemmepleje i Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource er vores medarbejdere – uanset om det er vej og park, administrationen eller hjemmeplejen.
Jvf. Punkt 175 på kommunalbestyrelsens møde i november, hvor et flertal bestående af DF, SF, S og V besluttede at ville give den nødvendige tillægsbevilling til hjemmeplejen i forbindelse med budgetopfølgning 3 her i december, er det samme flertal indstillet på at give en tillægsbevilling på 16,5 millioner kr. til ældreområdet.
Det betyder, at den tid der tilgår med ydelser i hjemmene og den køretid der er mellem borgerne, kommer til at matche for alle områder og alle medarbejdere.
Med denne store og nødvendige tillægsbevilling er der afregnet for et større merforbrug, som er overført fra tidligere år. Samtidigt afregnet for merforbruget i indeværende år.
Samme flertal besluttede også, at der via tillid og dialog skal arbejdes videre med at sikre et godt arbejdsmiljø i en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere, og i de dertil indrettede samarbejdsudvalg.
Alt sammen i en god dialog med medarbejdernes fagforening FOA – sådan, at alle medarbejdere med tiden igen vil opfatte hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune, som en god arbejdsplads.
Vi har hjemsøgt ekstra 3 millioner kroner fra staten, som også er bevilget. Netop til at arbejde med arbejdsmiljøet i de enkelte områder.
DF, SF, S og V i Social- og Sundhedsudvalget anbefaler således, at kommunalbestyrelsen godkender en tillægsbevilling til seniorområdet på 14, 9 millioner kr. og en tillægsbevilling på 1,6 millioner kr. vedr. den kommunale medfinansiering (KMF) i alt 16,5 millioner kr.
Sammen med budgettilførslen på 22,4 millioner kr. til budget 2025, som også er finansieret og vedtaget af DF, SF, S og V, sikres et historisk løft til ældreområdet, således, at serviceniveauet kan fastholdes og at alle medarbejdere fremover opfatter hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune som en god arbejdsplads.
Hold da op! Det lyder jo fantastisk!
Vil bare én fra de fire partier, DF, SF, S og V pinne ud, HVAD de mange millioner kommer til at gå til? Altså PINNE UD! Der skal ikke slynges rundt med flere tal eller sniksnakkes mere. Det hele lyder så flot, men sådan rent lavpraktisk, hvad kommer det så til at betyde for medarbejderne i fx hjemmeplejen og borgerne?? Forklar det så den menige borger og medarbejder forstår, hvad det kommer til at betyde for deres hverdag.
Ydelser og køretid kommer til at matche…… dvs, at det har det ikke gjort hidtil? Det er da en indrømmelse!
Tillid og dialog skal sikre et godt arbejdsmiljø. HVORDAN? Hvilken form for dialog kommer til at sikre det? Hvordan kan medarbejderne få tillid til en ledelse, der så uprofessionelt er kommet brasende ind på en velfungerende arbejdsplads og har fyret flere medarbejdere uden varsel?
Vil én, bare én, fra disse fire partier, der står inde for denne artikel, komme med en redegørelse, så alle kan forstå det?
Som jeg læser det, kommer de til at gå til at dække et merforbrug der allerede har været… og betyder dermed ikke flere ressourcer end der har været råd til indenfor nuværende budgetperiode.
👍tænkte det nok!
Ja det vil være fint med en uddybning.
Kan vi regne med at der ikke kommer så mange forskellige sosuer ud til borgerne.
Som det gør i dag
Har oplevet 24 forskellige sosuer kom ud til min dement kone ,på et måned
Uforskammet
Det er simpelthen ikke i orden. 😢
Så tillægsbevillingerne dækker et allerede forbrugt overforbrug? Dvs der ikke kommer flere penge til området, end dem der er brugt indtil nu, eller hvordan skal det forstås? Det er ikke skrevet så det det er nemt at forstå….
👍
Det er utroligt som tallene flyver rundt i denne sag. Men én ting er sikkert, de 2 millioner som Danmarksdemokraterne foreslog (om end det var et lille beløb) ville kunne have gjort en lille forskel til det bedre. Især hvis vi havde spurgt personalet uden ved “fronten” hvor vil de gøre bedst gavn, men sådan syntes SF, S, V og DF desværre ikke det skulle være.
👍