Den tidligere Netto i Fjerritslev skal sælges på auktion
Den tidligere Netto butik i Fjerritslev er sat til salg og den rigtige markedspris skal findes på auktion.
Salling Group har valgt Ejendomsbørsen.com til at formidle salget af Søndergade 17, 9690 Fjerritslev. Ejendommen er centralt beliggende i Fjerritslev og har et samlet etageareal på 698 m². Lokalerne har tidligere været anvendt til detailhandel og byder på lyse og rummelige arealer, som er velegnede til detailhandel eller andre erhvervsmæssige formål.
Ejendommen er en del af lokalplan 34 for Fjerritslev Bymidte, hvilket åbner op for flere muligheder for fremtidig anvendelse. Grunden er på 2.944 m², og ejendommen har energimærke B, opvarmes med fjernvarme og er tilsluttet almen vandforsyning.
Ejendommen kan findes her: Søndergade 17, 9690 Fjerritslev
Ejendomsbørsen.com er en ny digital markedsplads for ejendomshandel. Platformen er udviklet af Allan Kehlet Rieck, tidligere ejendomschef for Mærsk Gruppen, med det formål at skabe en mere effektiv og transparent ejendomshandel.
Ejendomsbørsen.com har allerede solgt ejendomme for virksomheder som Falck og NTG og flere ejendomme i både Danmark og udlandet, herunder Tyskland og Italien.
Direktøren for ejendomsbørsen.com forklarer, at det er vanskeligt præcist at værdiansætte erhvervsejendomme, og derfor benyttes en digital hollandsk auktion til at finde den aktuelle markedspris.
Metoden er udviklet over mange år med det formål hurtigt at finde den rigtige køber til en given ejendom. Princippet er, at interesserede købere skal registrere sig på hjemmesiden og godkendes af sælger for at kunne deltage i auktionen.
Prisen reduceres hver bankdag klokken 12, og den første, der accepterer dagens udbudspris, vinder ejendommen. Sælger har sat en reservationspris som minimumspris.
Alt væsentlig information om ejendommen er tilgængelig for kvalificerede købere forud for auktionen, og besigtigelser kan arrangeres efter aftale med ejendomsbørsen.com.