SF, DF, V og S: Vejen frem er dialog og tillid!
På vegne af SF, DF, V og S
Gruppeformændene i Kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommune
Frank Østergaard SF, Anne-Mette Ulstrup DF, Ib Nellemann V og Diane Aarestrup S
Medarbejderne i Jammerbugt Kommune er vores vigtigste ressource, og for konstitueringsgruppen i Kommunalbestyrelsen (SF, DF, S og V) er det vigtigt at medarbejderne også føler at de har en god arbejdsplads uanset om de arbejder i f.eks. Administrationen, Vej og Park og Hjemmeplejen.
Det markerede vi torsdag aften på Kommunalbestyrelsesmødet og det har formandskabet i Social og Sundhedsudvalget markeret via en orientering til såvel Kommunalbestyrelsen som offentligheden.
Alligevel har Danmarksdemokraten valgt at fremsende et punkt til kommunalbestyrelsen, der viser manglende tillid til at fagudvalget eller ledelsen har ageret. Hvilket begge parter naturligvis har.
Det er da selvfølgelig også en måde at drive politik på nu hvor der kun er et år til valget, men for en borgmesterkandidat er det ikke en måde at vise samarbejdsvilje overfor de partier, som han har indgået i budget 2024 med.
Kommunalbestyrelsen blev ved budgetopfølgning 2 i foråret orienteret om et behov for en tillægsbevilling på minimum 4 millioner kr. til området. Det var alle 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer enige om at godkende som en tillægsbevilling på kommunalbestyrelsesmødet i forbindelse med 3. budgetopfølgning i december. Det tror vi at Danmarksdemokraten havde glemt, da han fremsendte et forslag om 2 millioner.
Vi fire ovennævnte partier besluttede på Kommunalbestyrelsens møde torsdag, den 21. november:
- Kommunalbestyrelsen er lydhør og anerkender de problemstillinger der er fremsat af medarbejdere i Hjemmeplejen.
- Kommunalbestyrelsen har tillid til, at de udfordringer, der har været bragt frem af medarbejdere i hjemmeplejen løses i de fora, hvor de hører hjemme, nemlig via MED-udvalgene, via medarbejdermøder, i direkte dialog mellem den enkelte medarbejder og ledelsen og med inddragelse af fagforbundet FOA.
Den løsningsproces er nu startet godt op, og vi tror på, at vi derigennem finder de løsninger, der skal til, så Hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune igen bliver opfattet og omtalt som en god arbejdsplads af alle medarbejdere.
Kommunalbestyrelsen har desuden i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2025, tilført området 22,4 millioner kr. gældende fra 2025 og årene frem. Et budget som Danmarksdemokraten har valgt at stå uden for.
Kommunalbestyrelsen noterer med tilfredshed at man er i gang med at implementere de tværfaglige teams, som fremover bliver en del af organiseringen af Syge- og Hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune jvf. den nye ældrelov.
Magen til pladder og selvforherligelse skal man dog lede længe efter.
De 4 millioner og 22 millioner er kun for at holde status quo.
De 2 millioner fra Kjeld er jo nye penge oven i de øvrige penge
Så hvem er det der tager medarbejdernes kritik alvorligt og vil værne om arbejdsmiljøet
Jeg spørger bare
👍
👍
Er bange for det et tom snak ,
Har efter spurgte, om der ikke kan lave teams på 5 til 7 personer, så der ikke kommer rigtig rigtig mange forskellige sosuer ud til borgerne,
Der blev sagt ,at det kunne ikke lade sig gøre, hvorfor ikke, når det kan lade sig gøre i andre kommuner,
👍
Det er det sædvanlige tomme snak som vi har hørt på i årevis! Det er håbløst at komme den der top til livs, der er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde.
Jeg fatter ikke, at de kan få sig til at overhøre de voldsomme problemer der er i hjemmeplejen! Heller ikke hvis de besad blot en lille bitte smule empati. Det ord kender de overhovedet ikke.
Jeg har lyst til at sætte et lille ord ind i deres “fantastiske” løsningsproces:
“Kommunalbestyrelsen er IKKE lydhør og anerkender IKKE de problemstillinger der er fremsat af medarbejdere i Hjemmeplejen.
Kommunalbestyrelsen har tillid til, at de udfordringer, der har været bragt frem af medarbejdere i hjemmeplejen IKKE løses i de fora, hvor de hører hjemme, nemlig via MED-udvalgene, via medarbejdermøder, i direkte dialog mellem den enkelte medarbejder og ledelsen og med inddragelse af fagforbundet FOA.”
Hvis kommunalbestyrelsen mener at ovenstående er en løsningsproces, så tror jeg de skal ind og se på den nuværende, efter min mening, inkompetente ledelse! De er overhovedet IKKE lydhøre og aner simpelthen ikke, hvad de skal stille op. Hvad har nogle af dem i det hele taget af ledelsesmæssig erfaring?? De er kommet brasende ind på arbejdspladsen, har fyret 3 medarbejdere, med omgående virkning, uden forklaring eller “dialog” med de ansatte! Derefter blev vi bombarderet med mails om mange forskellige tiltag. Der var overhovedet ikke nogen form for kommunikation med de ansatte.
Så hvis kommunalbestyrelsen tror at de kan løse de alvorlige problemer i hjemmeplejen med de nuværende ledere, så kan de godt tro om igen. Det er forsøgt! Derfor er sagen endt hos de politikere, der har lyttet og vil HANDLE, samt medierne.
Og hvad gør kommunalbestyrelsen? Sparker bolden tilbage!
Er nød til at sige, det ligner en sludder for en sladder, hvad Kommunalbestyrelsen fremkommer med.
Problematikken som sådan med det dårlige arbejdsmiljø er jo ikk af nyere dato, men er støt hen over år blevet endnu værre.
Og værst af alt, så har medarbejderne længe råbt vagt i geværerne, som man siger. Og det til diverse ledere, men intet er blevet gjort.
Der er fra staten givet ekstra penge til ældreområdet af flere omgange, men det har ikke været synligt helt ude, hvor de burde kunne mærkes, nemlig i pleje/omsorgen af kommunens borgere.
Ej heller hos de ansatte, der kun er blevet presset mere og mere.
Og nu så grelt, at medarbejderne sygemeldes på stribe.
Ligeledes kniber det med rekruttering af personale. Det gør der også i mange andre kommuner, men når omtalen af arbejdsgangen/-miljøet ikke er det bedste, så er det nok ikke der ansøgninger ender mest…
Forstår ikke helt politikerne, at de den ene gang efter den anden fremkommer med, de har styr på situationen og i gang med at løse det, når medarbejderne ikke ser/mærker nogen ændringer.
Hvad er det politikerne har styr på?
Og hvad er det, de mener, de er i gang med at løse?