ForsideJammerbugtSå meget skal der renoveres i Nordjylland - Se listen og hvordan...

Så meget skal der renoveres i Nordjylland – Se listen og hvordan det ser ud i Jammerbugt Kommune

Så meget skal der renoveres i Nordjylland – Se listen og hvordan det ser ud i Jammerbugt Kommune

Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Også i Nordjylland venter en stor opgave, viser en ny analyse fra Dansk Industri.

Der skal energirenoveres for milliarder, når Danmark skal leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Her skal tre procent af den offentlige bygningsmasse energirenoveres årligt, og det kommer samlet til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året. Også i Nordjylland er der et stort behov.

-Der er god grund til at energirenovere de kommunale bygninger. Et lavere energiforbrug er ikke kun godt for miljøet, det gavner også kommunekassen, siger Michael Jørgensen, der er udvalgsleder i DI Byggeri Nordjylland.

Størst er opgaven i Thisted Kommune, hvor 90 procent af bygningsmassen kunne trænge til en energirenovering.

-Thisted Kommune er den nordjyske kommune med den største andel af kvadratmeter i energiklasse C-G. Derfor ligger der en stor opgave foran kommunen. Heldigvis er tre ud af fire kvadratmeter i kategorien energiklasse C eller D, så kommunen er bedre stillet end andre kommuner, fortsætter Michael Jørgensen.

Der venter en stor renoveringsopgave i Nordjylland, og det bliver en vigtig opgave for kommunerne at prioritere renoveringerne – for der er stor forskel på, hvor mange renoveringsmodne bygninger, der er i de enkelte kommuner.

-Mens Thisted har det relativt største effektiviseringsbehov, er Rebild Kommune den kommune i landet med den største andel af kvadratmeter i energiklasse A og B. Derudover ligger både Aalborg og Hjørring i den gode ende, siger Michael Jørgensen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER