ForsideJammerbugtPersonaleredegørelse for Jammerbugt Kommune 2022-2023 behandles politisk

Personaleredegørelse for Jammerbugt Kommune 2022-2023 behandles politisk

Personaleredegørelse for Jammerbugt Kommune 2022-2023 behandles politisk

Godkendelse af personaleredegørelse for Jammerbugt Kommune 2022-2023 er på dagsordenen når Økonomiudvalget holder møde den 13. november 2024.

Sagsbeskrivelse
Personaleredegørelsen er et tilbageblik på en række emner og indsatser, der har været centrale i arbejdet med de menneskelige ressourcer på arbejdspladsen Jammerbugt Kommune i årene 2022 og 2023.

Indholdsmæssigt er der fokus på de overordnede linjer og de fælles indsatser. Redegørelsen fokuserer desuden på de temaer, der binder kommunen sammen på tværs af fagområder, arbejdspladser og forvaltninger.

Redegørelsen indeholder dels information om løn og personaleforhold, dels analyser og beskrivelser af de tiltag og tendenser, der har været væsentlige i de forrige to år. Nogle emner er derfor faste og tilbagevendende i kommunens personaleredegørelse, fx sygefravær. Andre er nye og har særlig betydning for nedslagsårene, denne gang f.eks. trivselsundersøgelsen.

På indholdssiden vil det denne gang bl.a. fremgå:

  • At Jammerbugt Kommune i lighed med andre kommuner oplever en stigning i sygefraværet og bl.a. af den årsag har arbejdet med nye initiativer for opfølgning
  • At en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft har gjort det endnu vigtigere at tale om og lave konkrete indsatser for, hvordan Jammerbugt Kommune rekrutterer dygtige medarbejdere og motiverer dem til at blive. I forbindelse med arbejdet med disse indsatser skal det bl.a. også nævnes, at Kommunalbestyrelsen i marts 2024 godkendte strategien “Vi rekrutterer og motiverer til at blive” efter et tværgående arbejde i det nedsatte §17, stk. 4 udvalg Erhverv, Beskæftigelse og Uddannelse.
  • At Jammerbugt Kommune har iværksat seniorpolitiske tiltag for at motivere kommunens medarbejdere over 60 år til at blive længere på arbejdsmarkedet
  • At Jammerbugt Kommune samlet set har haft en stigning i andelen af medarbejdere på fuld tid mellem 2021 og 2023, især indenfor væsentlige områder som SOSU-området, hvor der opleves mangel på arbejdskraft
  • At der i 2022 blev gennemført en fælles trivselsundersøgelse i Jammerbugt Kommune, som både havde en god svarprocent og samlet set scorede over middel indenfor alle adspurgte 8 trivselstemaer
  • At der er lanceret et nyt obligatorisk registreringssystem, SafetyNet, til digital anmeldelse og registrering af f.eks. arbejdsulykker, arbejdsrelateret vold og trusler samt udformning af handlingsplaner
  • At der er vedtaget en ny kommunikationspolitik med en række underliggende strategier samt etableret og implementeret et nyt intranet

Tidsplan
Økonomiudvalget: 13. november 2024
Kommunalbestyrelsen: 21 november 2024

Indstilling: Staben indstiller, at Økonomiudvalget godkender personaleredegørelsen for 2022-2023 og fremsender redegørelsen til Kommunalbestyrelsen til orientering.

Bilag: Personaleredegørelse 2022-2023.pdf

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER