Ny cheftræner til førsteholdet – Sead Gavranovic overtager cheftrænerposten for Jetsmark IFs førstehold
Sead Gavranovic overtager cheftrænerposten fra Allan Kjeldsen for Jetsmark IFs førstehold i Herrer Jyllandsserien 2.
Sead er et særdeles velkendt ansigt i klubben og på førsteholdet. Sead har nemlig spillet på førsteholdet i Jetsmark IF/Jammerbugt FC i hele 9 sæsoner, hvor han altid har været et giftigt offensivt våben. Og så sent som i lørdags spillede han (formentligt) hans sidste kamp i førsteholdstrøjen i Play Off-kampen mod Aalborg KFUM.
Sead har de seneste par sæsoner bl.a. været cheftræner for klubbens U19 Drenge og hjulpet klubben med andre opgaver. Sead har sideløbende været i gang med hans træneruddannelse.
Klubbens bestyrelse er meget glade for, at det er lykkedes at lave en 2 årig aftale med Sead som cheftræner for førsteholdet.
-Sead er et meget stort trænertalent – og en utrolig behagelig fyr, som, vi er meget sikre på, kan fortsætte den positive udvikling af vores seniorafdeling og ikke mindst vores førstehold, så vi kan spille førsteholdsfodbold i Jetsmark IF på højest mulige niveau, lyder det fra klubben.
LÆS OGSÅ: Mand i 20’erne taget af politiet