Politikkere maler glansbillede af hjemmeplejen – men virkeligheden er en anden
AF Esther Glitfeldt
Ud fra artiklen faktatjek ligger den lige til højrebenet, at I, der er ledere i social-og sundhedsudvalget m.fl., ikke aner hvad der virkelig foregår i hjemmeplejen i Jammerbugt kommune. I har jeres tal, undersøgelser og tabeller som I hævder, at det viser, hvor godt det går. Hvorfor lytter I ikke til medarbejderne, der siden juni i år har foretaget underskriftindsamling imod reducering i tiden til borgernes ydelser??
Hvad er der blevet af den underskriftindsamling, der bl.a blev sendt til Mogens Gade medio august?? 86 medarbejdere fra Industrivej skrev under!!! 86!!!
Hvordan kan I bare lade som ingenting?? Vi er flere, der har sendt bekymringsmails til ledelsen, FOA, samt politikere. Hvorfor reagerer I ikke??
BDO tilsyn! Hvor mange borgere er blevet adspurgt? Er det 4 vi taler om?? Kan det vise, hvor “godt det går” og hvor “fantastisk en hjemmepleje” hele Jammerbugt kommune kan bryste sig af på bekostning af medarbejderne??
Fakta er, at der på det ekstraordinære personale møde d 31/10 i Kaas gruppen BLEV givet konkrete eksempler på borgere, der ikke fik den hjælp de skulle have til natten. Så det er endnu en usandhed, at der ikke var konkrete eksempler.
Mht køretid fra A-B, så er fakta, at der IKKE er tid nok. Det kan godt være det ser sådan ud på jeres regneark, som så meget af det andet I henholder jer til, men virkeligheden ser altså anderledes ud!
Dette fag har med mennesker at gøre og de kan altså ikke puttes ned i jeres regneark, skemaer og hvad I ellers kan finde på, for at det skal se fint ud.
Medarbejderne på Industrivej har igennem lang tid gjort opmærksom på alle disse problemer, uden nogen har reageret. Derfor var sidste halmstrå at gå til medierne.
I er ikke lydhøre overfor alle de, der har sygemeldt sig med bl.a stress, som jo er en alvorlig sygdom og kan ende med døden. Vil I virkelig stå inde for det? Flere medarbejdere har sagt op også uden at have et andet job på hånden. Igen lukker I øjnene og siger, at der ikke er flere sygemeldinger end vanligt eller opsigelser, for den sags skyld. Det er simpelthen utroligt!
En opsagt medarbejder, der er blevet opsagt på baggrund af nogle påstande som medarbejderen ikke har haft mulighed for at dementere til en samtale. Normalt vil man blive indkaldt til en samtale, hvor man ville have haft mulighed for at rette misforståelser. Det skete så ikke i dette tilfælde. Medarbejderen blev præsenteret for påstandene for første gang, ved den tjenstlige samtale. Personalemappe var, indtil da, tom, men efterfølgende lå der lige pludselig 3 dokumenter i mappen, hvoraf det ene dokument var dateret samme dag som den tjenstlige samtale, men adskillige timer senere! De to andre dokumenter havde hverken dato eller underskrift!
Er det virkelig disse fakta I, Per Halsboe-Larsen og Ib Nellemann, vil lægge navn til??
LÆS OGSÅ: DEBAT: Faktatjek af Hjemmeplejen i Jammerbugt kommune
Frygtelig læsning. Alle de ansvarlige burde være kokrøde i hovedet af skam.
DSR, FOA, tillidsrepræsentanter – hvor er I?
Se nu at få den kommune i tale. Plejepersonalet er uundværlige. Dem burde I passe på, behandle ordentligt. De gør et kæmpe arbejde for dem der er afhængige af dem – men hvis ikke de møder medmenneskelighed – hvordan skal de så have noget at give af.
Sagt med andre ord: Personalet skal plejes og passes – ellers bliver der ikke noget at høste af til gavn for borgernes ve og vel – OG – Jammerbugt kommunes omdømme🙋♀️
Ja, frygtelig læsning og endnu værre virkelighed!
Jeg vil oplyse, at FOA og TR virkelig er indover dette her. De gør et stort stykke arbejde.
Du har helt ret i, at hvis ikke plejepersonalet får den støtte, der er behov for, hvordan kan de så være noget for de svage borgere? Gid lederne ville vende deres frygtindgydende ledelse om til at opdage, at samarbejde, information og personalepleje kan opnå langt mere, end det de har gang i nu! De er så fokuserede på at spare de 2,5 mill., inden årets udgang, at målet helliger midlet.