ForsidePandrupKjeld Hedegård Nielsen: Hjemmeplejen skal have ordentlige arbejdsforhold

Kjeld Hedegård Nielsen: Hjemmeplejen skal have ordentlige arbejdsforhold

Print Friendly, PDF & Email

Kjeld Hedegård Nielsen: Hjemmeplejen skal have ordentlige arbejdsforhold

Af: Kjeld Hedegård Nielsen, Danmarksdemokraterne i Jammerbugt Kommune

Desværre lykkedes det ikke at få vedtaget ændringsforslag for Budget 2025. Men Danmarksdemokraterne og jeg giver ikke op uden yderligere sværdslag. – Kendsgerningen er nemlig, at personalet i hjemmeplejen i vores kommune har så dårlige arbejdsforhold, at mange bliver syge af stress og opsiger deres job. Man fristes til at spørge: Har Jammerbugt Kommune intet lært af de skandaløse forhold for de ansatte i Moderaternes sekretariat på Christiansborg?

Det handler om, at glade medarbejdere giver tilfredse borgere. Derfor er det uacceptabelt, at man i 2024 presser sit personale så meget, at de nærmest ikke har tid til toiletbesøg. Det burde være noget, der hører fortiden til (!). – Tilbage til det budgetforlig, som et flertal i kommunalbestyrelsen har vedtaget. Ja, faktisk godkendte kommunalbestyrelsen allerede før sommerferien, at der blev sparet 2 mio. i forbindelse med revisitation i hjemmeplejen. Det har efterfølgende vist sig at være en fatal fejl. -Derfor stiller vi i Danmarksdemokraterne forslag om, at der nu gives en tillægsbevilling på det samme beløb, som fejlagtigt er blevet sparet, nemlig kr. 2 mio. – De politiske løfter om, at besparelsen ikke vil berøre hverken forholdene for plejepersonalet eller de ældre medborgere, som de skal servicere, har vist sig slet ikke at holde vand. Derfor vil jeg på Danmarksdemokraterne vegne på det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde stille forslag om en tillægsbevilling til hjemmeplejen svarende til den besparelse, der fejlagtigt blev foretaget på revisitationen.

Jeg har stor respekt for vores dygtige og engagerede plejepersonale, som hver eneste dag gør en positiv forskel for mange ældre medborgere. Det er jo dybest set de sidstnævnte, det hele handler om. Personalet må ikke presses så meget, at det går ud over de mennesker, der har lagt fundamentet til alt det, vi nyder godt af som samfund i dag. Det vil jeg som politiker simpelt hen ikke lægge hverken navn eller stemme til!

Jeg er i øvrigt blevet gjort bekendt med, at plejepersonalet har sendt et bekymringsbrev til borgmesteren om deres arbejdsforhold. Det er åbenbart ikke blevet taget seriøst, og selv om jeg ikke p.t. bestrider borgmesterposten, så vil jeg tage ansvaret for af hele mit hjerte at rette op på fejlen, da der før sommerferien fejlagtigt blev sparet på hjemmeplejen. Det er i min optik et udtryk for ordentlighed!!

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER