ForsideAabybroAabybro Svømmeklub leverede succesfuld start på sæsonen i Jetsmark

Aabybro Svømmeklub leverede succesfuld start på sæsonen i Jetsmark

Aabybro Svømmeklub leverede succesfuld start på sæsonen i Jetsmark

Søndag den 6/10 deltog Aabybro Svømmeklubs øvede hold i sæsonens første begynderstævne, der blev afholdt i Jetsmark. Stævnet markerede ikke kun starten på en ny og spændende sæson, men for flere af svømmerne var det også deres første gang i konkurrencebassinet.

Svømmerne leverede en flot indsats med stor kampgejst, og der blev både sat personlige rekorder og høstet masser af erfaring, som de kan tage med sig videre i sæsonen. Den gode stemning blandt både svømmere, trænere og forældre var tydelig, og alle heppede på hinanden fra kanten.

Foto: Aabybro Svømmeklub

Svømmeskoleleder Rasmus Grøn udtaler: “Det var en fantastisk start på stævnesæsonen, og vi glæder os til sæsonens næste tre stævner rundt i Nordjylland. Det er virkelig skønt at se, hvordan vores svømmere har udviklet sig, og jeg er sikker på, at vi har endnu flere gode præstationer i vente.”

Næste begynderstævne finder sted i Aars, hvor svømmerne fra Aabybro Svømmeklub igen vil være klar til at kaste sig ud i konkurrencebassinet og kæmpe for flere personlige rekorder.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER