16-årig pige styrter på knallert
Onsdag den 2. oktober 2024 kl. 10.00 fandt der et færdselsuheld sted på Sulstedvej ved Vadum, hvor en 16-årig pige mistede herredømmet over sin knallert.
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation oplyser, at pigen kørte mod vest, da hun af ukendte årsager kørte ud i rabatten og styrtede.
Pigen blev efterfølgende kørt til kontrol på sygehuset, men det ser heldigvis ud til, at hun slap uden større personskade.