I 300.000 breve forklarer Skattestyrelsen rykkerbreve med småbeløb
Mange danskere vil i efteråret modtage opkrævninger på mindre beløb fra Skattestyrelsen – i mange tilfælde opkræves beløb under både fem og én kr. Brevene er led i en oprydning på motorområdet. Parallelt hermed arbejder Skatteministeriet på at indføre en ny bagatelgrænse på visse opkrævninger.
Skattestyrelsen er i gang med en større oprydning i for sent betalte motorafgifter, og derfor udsender Skattestyrelsen ca. 300.000 opkrævningsbreve de kommende måneder.
Det betyder bl.a., at en række borgere og virksomheder i den kommende tid modtager opkrævninger på småbeløb, i mange tilfælde under både fem kr. og én kr.
– Nogle borgere og virksomheder kan måske undre sig, hvis de får en opkrævning på fem kr. eller mindre. Det har vi stor forståelse for, men vi skal opkræve alle skyldige beløb – ned til den sidste øre. Vi må ikke bare slå en streg over et udestående, heller ikke selv om omkostningerne forbundet med at udsende opkrævningen ved de helt små beløb er større end det, vi faktisk opkræver, siger konstitueret fagdirektør i Skattestyrelsen Rikke Busk Ginnerup.
Der er i mange tilfælde tale om rentebeløb, som kan være på fem kroner eller mindre. Derfor forklarer Skattestyrelsen i brevene, hvorfor beløbene bliver opkrævet.
Skattestyrelsen forsøger at samle opkrævningerne, så der ikke udsendes flere breve end nødvendigt, men det er ikke muligt i alle tilfælde. Der vil være borgere, som oplever at få mere end ét brev, fordi de har flere afgifter, som de har betalt for sent og derfor skylder renter for. Udsendelsen sker automatisk, om end det koster ca. 30 øre at sende et brev med en opkrævning med digital post.
For at minimere omfanget af småopkrævninger i fremtiden, arbejder Skatteministeriet på ny lovgivning, som – hvis lovændringen vedtages i Folketinget – indfører en bagatelgrænse på 50 kr. på visse opkrævninger, ligesom der på længere sigt arbejdes på en systemløsning, hvor små krav overføres til næste ordinære opkrævning frem for at blive opkrævet særskilt.
– Men bare lige for god ordens skyld: For de opkrævninger, hvor man har betalt for sent, før en evt. ny lovgivning træder i kraft, skal man stadig betale sit udestående. Det kan altså ikke betale sig at vente med at betale det, man skylder, siger Rikke Busk Ginnerup.