ForsideJammerbugtVejdirektoratet renoverer motorvejsbro nord for Aalborg

Vejdirektoratet renoverer motorvejsbro nord for Aalborg

Print Friendly, PDF & Email

Vejdirektoratet renoverer motorvejsbro nord for Aalborg

Lørdag 28. september og tre dage frem bliver der udført vejarbejde på en motorvejsbro på E39 Hirtshalsmotorvejen nord for Aalborg. Det betyder, at motorvejen vil være spærret i nordgående retning, hvorfor trafikanter skal ud på en mindre omkørselsrute.

Der skal skiftes slidlag og støbes fuger på den motorvejsbro, der fører E39 Hirtshalsmotorvejen over E45 Frederikshavnmotorvejen ved Bouet i Nørresundby.

Arbejdet går i gang lørdag 28. september kl. 4.00 og forventes afsluttet tirsdag 1. oktober kl. 23.30.

E39 Hirtshalsmotorvejen vil være totalspærret i nordgående retning i hele arbejdsperioden, hvorfor trafikanter vil blive ledt ad en omkørselsrute. Her bliver de ledt ad Høvejen via Gammel Høvej og tilbage til E39 ved tilslutningsanlæg 10 Høvejen.

Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det ske, at det må udskydes som følge af vejrforhold.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER