ForsideJammerbugtNår hjemmet bliver krænket - Hvad gør du?

Når hjemmet bliver krænket – Hvad gør du?

Når hjemmet bliver krænket – Hvad gør du?

Selvom der er færre og færre, der kommer hjem til en knust rude og gennemrodede skabe, sker der fortsat for mange indbrud i Danmark. Læs her, hvad du skal gøre, hvis uheldet har været ude, og tyven har været inde.

”Det er både ubehageligt og grænseoverskridende, når der har været fremmede i ens hjem og rode i ens private ting. Ofte vil man oveni købet have fået stjålet ting, som havde affektionsværdi. Vi oplever tit, at borgere, som har været udsat for et indbrud, er i tvivl om, hvordan de skal gribe det an og har svært ved at overskue situationen,” lyder det fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet. 

Gode råd til ofre for indbrud:

-Ring til politiet på 114 og anmeld indbruddet. Så får du at vide, hvordan du skal forholde sig. Hav gerne CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse samt oplysninger om dit forsikringsselskab og policenummer klar. 

-Gennemgå huset og find ud af, hvad der er blevet stjålet. Det er en god idé at notere de genstande, der mangler ned på et stykke papir med det samme, så husker man det lettere og kan supplere undervejs, idet man typisk først opdager alle stjålne genstande efter noget tid. Har du serienumre eller lignende på nogle af genstandene, er det en god ide at finde dem frem.

-Har du mistet dankort eller andre kort, så skal de spærres hurtigst muligt. Er der forsvundet vigtige personlige papirer, som du skal have bestilt nye af? Og er tyven rendt med nøgler til huset eller til bilen, så vil vi råde til at få kodet låsen om snarest muligt. 

-Vent med at rydde op, til politiet har været der, og gerningsstedsundersøgelsen er færdiggjort. Det gælder om ikke at ødelægge de vigtige og langt fra altid synlige spor, som gerningsmanden måske har efterladt. Det kan være afgørende i bestræbelserne på efterfølgende at identificere gerningsmanden.

-Anmeld indbruddet til dit forsikringsselskab og tag evt. en drøftelse med dem eller andre om, hvordan du bedst muligt sikrer bopælen mod noget lignende i fremtiden. Der er mange muligheder, og en del af dem behøver ikke koste noget. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER