Udvalget for Teknik og Miljø i Jammerbugt Kommune behandlede navngivning af nyt boligområde ved Haldagervej i Biersted på deres udvalgsmøde den 28. oktober 2019. Udvalget besluttede at benævne vejen “Engkrogen”.
Sagsfremstilling
Lokalplan 28-005 for et nyt boligområde ved Haldagervej i Biersted åbner mulighed for, at der kan etableres op til 47 boliger inden for lokalplanens område.
Området er delvist kommunalt ejet, og lokalplanområdet påbegyndes udstykket i løbet af foråret 2020.
I den forbindelse foreslår kommunen, af hensyn til husnummereringen, at vejen, der skal forsyne boligparcellerne, gives et nyt vejnavn.
Vækst- og Udvikling foreslår følgende vejnavne:
Remisen (med henvisning til områdets placering ved
banestien)
Engkrogen
Marksvinget
Elbæksmindevej (med henvisning til nærhed til gården “Elbæksminde”)
Ovenstående vejnavne optræder i forvejen ikke i kommunens vejfortegnelse.
Udvalget besluttede at benævne vejen “Engkrogen”.