Midtbyen i Fjerritslev bugnede af sommerglade mennesker
Sommervejret var i den grad kommet til Fjerritslev fredag og lørdag i uge 29.
– Fredag aften var torvet fyldt med forventningsfulde mennesker, da bandet The Bats gik på og de fire mænd i bandet skuffede ikke, fortæller Mogens Bay fra Fjerritslev Handelsstandsforening og fortsætter:
– Et par forrygende timer, hvor hyggen og masser af kolde drikke blev langet over baren hos både Renes Vin & Grønttorv samt POP up Cafè Fjerritslev Kro.
– Fra tidlig lørdag morgen var gaderne fyldt med de mange stande til Torve- og loppemarked, og publikum strømmede til, for at gøre sig en god handel.
– Bryggertorvets have var ligeledes fyldt til den årlige Øl- og sildefestival og fra lidt over middag, fyldets pladserne foran scenen på torvet til skotsk/irsk musik med de populære Harness.
De mange events fortsætter også i denne uge i Fjerritslev, med “Sommerhygge” onsdag og musik på torvet både fredag og lørdag