ForsidePandrupAudiens hos Kong Frederik: Tak for Ridderkorset

Audiens hos Kong Frederik: Tak for Ridderkorset

Audiens hos Kong Frederik: Tak for Ridderkorset

Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune Christian Hem mødte forleden op på Christiansborg til audiens hos Kong Frederik. Her takkede han kongen for det tildelte Ridderkors, som han modtog før jul.

– Det var et meget særligt møde, hvor jeg også fik mulighed for at ønske kongen holdt og lykke med den opgave, der venter ham. Kongens venlighed og ydmyghed gjorde et stort indtryk på mig, og jeg følte mig meget beæret over at være en del af denne traditionsrige ceremoni, fortæller Christian Hem og fortsætter:

– Ridderkorset vil altid minde mig om denne betydningsfulde dag og den ære, det er at tjene vores land.

Christian Hem modtog Ridderkorset i forbindelse med Kommunalbestyrelsesmødet i November 2023.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer kan indstilles til Dannebrogordenens Ridderkors, når de er valgt for 5. gang og dermed har været en del af kommunalbestyrelsen i minimum 16 år.

Christian Hem har siden 2006 været kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune – først som medlem af det såkaldte sammenlægningsudvalg og herefter pr. 1. januar 2007 i den nydannede Jammerbugt Kommune.

Han har gennem årene haft plads i flere forskellige politiske udvalg og er p.t. medlem af både Økonomiudvalget, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, hvor han også er udvalgsformand.

Han har derudover siden 2006 været medlem af Jammerbugt Kommunes Erhvervs- og Turistråd samt i en række bestyrelser, repræsentantskaber og udvalg.

Christian Hem er Venstres borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg til november 2025.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER