ForsideJammerbugtGjøl-par havde succesfuld åbningsreception af ny restaurant

Gjøl-par havde succesfuld åbningsreception af ny restaurant

Gjøl-par havde succesfuld åbningsreception af ny restaurant

Den 9. maj 2024 blev et nyt kapitel indledt på den ikoniske restaurant på Havnekajen i Øster Hurup, da 29-årige Cecilie Willer Schmidt og 26-årige Sabrina Willer Schmidt åbnede dørene til Restaurant Havgus. Efter at have overtaget lokalerne fra den velkendte Restaurant Neptun, som har haft base i 9 år på adressen, valgte det unge par at bringe nye idéer og frisk energi til det hyggelige havnemiljø.

Åbningsreceptionen, der fandt sted fra kl. 14-16, blev en stor succes, hvor lokale såvel som besøgende fra nær og fjern samledes for at ønske Cecilie og Sabrina tillykke med deres nye forretning. Stemningen var høj, og glæden var tydelig hos både gæster og værter.

Cecilie, der har en solid baggrund i både lokalområdet og på stedet selv, efter at have arbejdet der i 6 somre under hendes forældre, Helene og Fari, udstrålede stolthed over at se hendes og Sabrinas visioner blive til virkelighed. “Det er en drøm, der går i opfyldelse for os begge,” udtalte Cecilie med et smil.

Sabrina, der selv lider af cøliaki, og derfor har en personlig forståelse for behovet for glutenfri mad, glædede sig over at kunne tilbyde et køkken, der imødekommer alle gæsters behov. “På Restaurant Havgus kan alle vores retter tilberedes, så også gluten-allergikere kan nyde dem. Vi vil også tilbyde glutenfri øl,” forklarede Sabrina, mens hun betjente de feststemte gæster, der var mødt frem til dagens reception..

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER