ForsideJammerbugtDer er åbnet for at brevstemme til Europa-Parlamentsvalg den 9. juni

Der er åbnet for at brevstemme til Europa-Parlamentsvalg den 9. juni

Der er åbnet for at brevstemme til Europa-Parlamentsvalg den 9. juni

Hvis du har valgret til Europa-Parlamentsvalget, kan du vælge at brevstemme i stedet for at møde op og stemme på valgdagen. Du kan brevstemme til valget til Europa-Parlamentet fra mandag den 29. april til og med torsdag den 6. juni 2024

Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Du må gerne brevstemme flere gange, fx hvis du ombestemmer dig undervejs – det er så den sidst afgivne brevstemme, der tæller.

I Danmark kan du brevstemme her:

– i alle landets kommuner, fx på borgerservicecentrene. I nogle kommuner kan du også brevstemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder – se på kommunens hjemmeside, hvor du kan brevstemme

– på sygehuse, hvis du er indlagt

– på plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer

– i særlige boformer for fx kvinder udsat for vold, voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, hvis du opholder dig her

– i fængsler, arresthuse, m.m., hvis du er indsat

– i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem

– på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et valgsted (Venø m.fl.)

– på danske havanlæg – fx boreplatforme – på dansk område.

I Jammerbugt kan du brevstemme på på bibliotekerne og i Borgerservice.

Personer med sygdom eller manglende førlighed kan evt. brevstemme i hjemmet.

Når du brevstemmer, skal du huske gyldig legitimation som fx dit pas, kørekort eller det gule sundhedskort. Du behøver ikke at medbringe dit valgkort, da valgkortet kun skal bruges, hvis du vil stemme på valgdagen.

Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en brevstemmemodtager, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer.

Udlevering af stemmeseddel

Når du har vist gyldig legitimation (fx pas, kørekort eller det gule sundhedskort) til brevstemmemodtageren, vil du få udleveret en stemmeseddel og en tilhørende blå konvolut.

Når du har udfyldt stemmesedlen, skal du selv lægge den i den lille blå konvolut og lukke konvolutten.

Følgebrev

Herefter skal du udfylde et følgebrev med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt maskinelt af kommunen på forhånd. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt. Stemmemodtageren skal attestere følgebrevet, da stemmemodtageren på den måde skriver under på, at alt er gået rigtigt til. Du skal herefter selv lægge konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i en større yderkuvert og lukke yderkuverten.

Din brevstemme bliver så sendt til din bopælskommune. Din bopælskommune sørger for, at din brevstemme bliver afleveret på det valgsted, som du hører til, så den kan indgå i optællingen af stemmer på valgdagen. 

Læs mere om Europaparlamentsvalg 9. juni 2024 i Jammerbugt Kommune

1 KOMMENTAR

  1. Ja det er fint men der er INGEN kandidater der er værd at stemme på. Venstres kandidater mangle synergi med Danskerne og tænker kun hvad de kan blive der i de næste 4 år til konge løn og frynsegoder. Jeg har tabt tilliden til EU da det er et pampervælde uden sidestykke og blander sig i Danske intern anliggender hvilke de på INGEN måde skal. Der var en gang jeg var tilhænger men det er skut med de pamper der er der i dag og kommer i fremtiden. De har snakket i årevis om migranter og hvad er der sket IKKE en skid, de sætter ikke hård mod hårdt og siger nu er det nok med de medlemslander der ikke vil de fælles men blot nasse på resten af EU og jeg kunne nævne mange andre ting

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER