Hverdagens Helte fejret i Jammerbugt: Skolepatruljen fylder 75 år i Danmark
Skolepatruljen er en vigtig del af hverdagen på skoler over hele landet, og i år markerer den danske skolepatrulje sin 75-års fødselsdag. På skolerne Aabybro, Brovst, Fjerritslev, Nørhalne, Saltum og Skovsgaard-Tranum er der dedikerede skolepatruljer, der hver dag gør en uvurderlig indsats for at sikre andre elever en tryg og sikker skolevej.
I Jammerbugt Kommune har man valgt at hylde disse hverdagshelte ved at deltage i “Den sureste uge”, et landsdækkende event arrangeret af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med politiet og kommunerne. Onsdag og torsdag i uge 5 blev skolepatruljerne fejret med besøg af politikere, lokale betjente og/eller SSP-medarbejdere.
Som en hyldest til deres dedikation og indsats fik alle skolepatruljer overrakt en stor guldbarrer fra Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring. Udover hyldesttaler og morgenservering blev skolepatruljerne fejret for deres frivillige engagement, der bidrager til sikkerheden på skolevejene.
Til alle elever i skolepatruljerne lyder en stor tak for deres uvurderlige indsats og dedikation. De er sande hverdagshelte, der bidrager til at skabe tryghed og sikkerhed for deres medstuderende på skolevejen.