LIDL søger ungarbejder til butikken i Aabybro
JOBANNONCE: Er du under 18 år? Og drømmer du om at få et job, der giver lidt ekstra penge til dig selv hver måned? Så er du måske vores nye ungarbejder!
På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold. Og som ungarbejder i Lidl får du et Lidl-tillæg på 10 kr. mere i timen.*
Mød din nye kollega William
”Jeg er så glad for at arbejde i Lidl! Her er plads til alle og alle bliver hørt. Vi har et rigtig godt team, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden. Selve arbejdsmiljøet består af gode kunder, søde kollegaer og en flot butik” udtaler William, der er 17 år gammel og ungarbejder i Lidl.
Kan du bidrage til godt humør, fællesskab og en god service? Så er det måske dig, vi står og mangler!
På #teamlidl kommer du på hold med verdensklasse kollegaer. Når du starter, klæder vi dig på gennem et grundigt oplæringsforløb i vores koncepter. Vi går nemlig op i, at du lærer tingene rigtigt fra start, at du lykkes i dit job, og at du bidrager til et stærkt sammenhold med dine kollegaer.
Grænseløse karrieremuligheder
Som ungarbejder er der mange forskellige udviklingsmuligheder hos os. Har du f.eks. ambitioner om at gøre karriere i dagligvarebranchen? Så er jobbet som ungarbejder det perfekte sted at starte. Din erfaring som ungarbejder vil nemlig være en fordel, hvis du senere ønsker at søge ind på vores elevuddannelse, som vi mener er Danmarks suverænt bedste! Det er ligeledes en stor fordel at have butikserfaring, hvis du drømmer om at arbejde på vores hovedkontor.
* Ift. den overenskomstmæssig takst pr. marts 2023.
Om jobbet
Som ungarbejder hos os, skal du først og fremmest hjælpe dine kollegaer, så vores kunder altid får en god indkøbsoplevelse i butikken. Du ved, at du har gjort dit arbejde godt, når du har ydet en god service – og det gør dig glad! Dine opgaver er blandt andet at:
- Give vores kunder en god oplevelse i butikken sammen med dine kollegaer
- Få butikken til at shine, ved at fylde op og trimme hylderne så de altid står snorlige
- Få varerne scannet hurtigt gennem kasseapparatet med et smil på læben
- Svinge moppen, når gulvet er beskidt
Om dig
Når du starter i Lidl, får du en grundig oplæring i butikken. Derfor er det ikke afgørende for os, at du har erfaring, men vi forventer, at du:
- Er under 18 år, dog ikke yngre end 15 år
- Har afsluttet 9. klasse
- Er smilende og har masser af god energi
- Har gåpåmod, klør på og vægter teamspirit højt
- Møder til tiden og er interesseret i at gøre dit arbejde godt
- Du har mulighed for at arbejde eftermiddag, aften og i weekenden
Vi tilbyder
Udover at du får verdensklasse kollegaer, så får du som ungarbejder også:
- Et Lidl-tillæg på 10 kr. mere i timen*
- Løn og vilkår efter gældende overenskomst med HK
- Erfaring med at samarbejde i et team og erfaring med service – hvilket vil give dig en stor fordel i dit videre arbejdsliv
- Fleksible arbejdstider, så du let kan kombinere jobbet med skole og fritidsaktiviteter
- Et spændende og varieret job med fart over feltet!
- Gode karrieremuligheder, hvor du får forudsætningerne for at lykkes
- Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
Vil du med på #teamlidl?
Nu ved du forhåbentlig endnu mere om #teamlidl og jobbet som ungarbejder, end du gjorde i forvejen! Er jobbet som ungarbejder i Lidl noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag!
Sådan søger du stillingen:
- Klik på ”Søg nu”
- Udfyld formularen
- Vedhæft dit CV og en motiveret ansøgning
Vi rekrutterer løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Da butikken er åben alle ugens dage, vil der forekomme dag-, aften- og weekendarbejde.
Har du spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Recruiting på jobilidlvest@lidl.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!