Merete Fuglsang Hansen: Ytringsfrihed eller ej?
Af Merete Fuglsang Hansen
Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune.
Valgt ind for Lokallisten.
Lokalpolitik er mange ting, og ofte glider det også ind i ens private hverdag. Opslag på facebook bliver kigget over skulderen, og pludselig har jeg en kommunaldirektør i røret, efter mit opslag på de sociale medier sidst i november.
Hans budskab var, at mit opslag var blevet vurderet af en jurist, og der var ikke noget at komme efter. Han havde bemærket, at jeg var meget bevidst om mit ordvalg i opslaget, men….
Jeg forklarede ham, at i MIN AFMAGT overfor måden, som vores kommune havde mødt en familie, så var jeg gået til tasterne. Vi snakkede færdig, og sagde pænt farvel til hinanden. Det var det, tænkte jeg, men nej. 2 dage efter fik jeg en mail fra kommunaldirektøren.
Underligt at han ikke havde sluttet telefonsamtalen med, at der også ville komme en mail. I mailen blev der henvist til håndbogen for kommunalbestyrelsen side 21, hvor i der står ” samarbejdet med administrationen skal være karakteriseret af høj grad af tillid og respekt for hinanden roller”, og han ville opfordre til, at jeg fulgte de spilleregler.
Det er vi helt enig i, og det havde jeg også prøvet, idet jeg havde kontaktet ledelsen i kommunen direkte og i fortrolighed, men igen da der ikke blev handlet overfor familien, så vil jeg igen bruge ordet, at jeg i AFMAGT gik til tasterne.
Hvad drejede mit opslag sig om:
De sidste par måneder har jeg privat været optaget af en børnesag, da jeg kender familien privat, som er blevet ”væltet” af bla. kommunen.
I den forbindelse spurgte familien mig, om jeg ville deltage i et møde, som de havde bedt om med Jammerbugt Kommune. Jeg var i tvivl, men som privat ven så takkede jeg ja. Jeg var med til mødet, og jeg havde sagt, at jeg kunne og ville ikke blande mig i sagsbehandlingen, men blot lytte og observere. Dvs. være et ekstra sæt øre.
Mødet blev en anden oplevelse end, jeg havde forventet. Pludselig sad jeg med en viden, som jeg som kommunalbestyrelsesmedlem følte, at det var min pligt at reagere på. Det jeg reagerede på, var måden hvorpå familien blev mødt.
Desværre blev de ikke lyttet til, ej taget alvorligt, som jeg havde forventet. Jeg ”tyggede” et par dage på oplevelsen, og var både frustreret, chokeret og ked af det, og derefter skrev jeg en klar og tydelig mail til ledelsen i kommunen. Jeg delte ikke oplevelsen med andre, da jeg håbede og troede, at der blev handlet, og så kunne vi komme videre.
Jeg fik et svar, og det var tydeligt, at svaret var til mig, som privat borger. I svaret stod, at de tog det alvorligt, og der var handlet internt på det. Så fint, men der blev intet nævnt om, at familien havde fået en respons. Jeg repræsenterede familien privat i sagen her, og derfor tænkte jeg mest på dem i deres forhold overfor den store kommune.
For at vende tilbage til min telefonsamtale med kommunaldirektøren. Der spurgte jeg ind til, om han også reagerede, da konstitueringsgruppen i Jammerbugt Kommune via Kommunens mailsystem valgte at sende en politisk mail rundt til alle kommunens ca. 2700 medarbejdere, hvori de udstillede og nedgjorde oppositionen undertegnede, John Bjerg, Jørgen og Johnny fra Konservative. Svaret fra ham var nej, for det var en dialog som vi måtte klare politisk.
Jeg fortryder ikke mit opslag på facebook, for jeg var ærlig i mine ord. Men selvfølgelig sidder jeg tilbage og havde håbet på, at der var blevet lyttet og handlet overfor familien, for det var det, der var mit budskab.
LÆS OGSÅ: Nummerpladerne blev taget