Johnny Solberg: Er borgmesteren begyndt at glemme?

Er borgmesteren begyndt at glemme?

Af Johnny Solberg (C), Sønder Skoveng 14, 9460 Brovst. Medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune, Medlem af Teknik- og Miljøudvalget

Jeg kan sagtens forstå, at det til tider kan være svært at holde rede på rigtig og forkert, når det handler om forvaltningen af Jammerbugt Kommune.  Hvis man gør det på ”Jammerbugt´sk”, er der sikkert sager, hvor borgmesteren på den ene eller anden måde er blevet indblandet, selvom vi i bund og grund har udvalgsstyre og borgmesteren af den grund bør holde sig uden for sagsbehandlingen.

LÆS OGSÅ: Mogens Christen Gade: Jammerbugt Kommune tager ansvar for den grønne omstilling

Men vi må jo så også kunne forstå, at det er kutyme at der af og til laves ”aftaler”, som det så populært kaldes internt mellem konstitueringspartierne. En aftale er ikke et politisk beslutningsbegreb, men blot en smart måde for politikere at beslutte noget bag lukkede døre, uden det kommer offentligheden til skue. Så har man en sag, hvor ikke man ønsker bilag og referat ude i offentlighedens lys, kalder man det åbenbart”en aftale”.

Borgmesteren : ”Vi har sendt brevene fordi økonomiudvalget besluttede det på sit møde den 8. november i år under punkt 219. Forvaltningen og undertegnede har ansvaret for at politiske beslutninger bliver ført ud i livet.”

Hvis den opmærksomme borger kigger på referatet fra det nævnte økonomiudvalgsmøde d. 8. November, ses INTET beslutningspunkt men blot et orienteringspunkt. Så med mindre referatet eller dagsordenen er fejlbehæftet, må jeg og mange andre konkludere, at her husker borgmesteren desværre forkert. I referatet står det nemlig også meget tydeligt : ”Orienteringen –  taget til efterretning.”

Nu tænker jeg, at det kunne jo være at borgmesteren huskede forkert – og af den grund bragte jeg spørgsmålet op på et politisk møde og spurgte: ”Hvem har besluttet at disse høringssvar, sammen med BioCirc,  skal sendes til regeringen?”

Og nu bliver det lidt interessant – for ingen kunne eller ville svare på det… hverken forvaltning eller politiske kolleger. Det tætteste jeg kunne få af svar var: ”Det må kommunaldirektøren eller borgmesteren stå til ansvar for!” Så en mulig konklusion kan være, at enten har kommunaldirektøren eller borgmesteren bedt forvaltningen om at sende et ”jamen-vi-vil-ha-en-energiø-brev” til regeringen,  hånd i hånd med den virksomhed der ønsker at lave en energiø ved Aabybro og vel og mærke uden politisk behandling…. eller også husker borgmesteren forkert.

Jeg syntes det er bekymrende, at sådanne beslutninger ikke kan tages i fuld offentlighed, for det er altså borgernes mandat vi sidder på. Som kommune er det vores opgave at lytte til begge sider af den såkaldte grønne omstilling – også dem der er imod energiøer. Det er ikke vores opgave at vælge side og tilgodese projektmagere, blot fordi der viftes med en stor check for næsen af os. Det er simpelthen ikke ordentligt!

Det er helt fair og en sund politisk kamp, at diskutere holdninger og forskellige synsvinkler på enkelte sager, men jeg er nødt til at kommentere borgmesterens ordvalg i hans seneste læserbrev :

”Johnny Solberg forsøger sig fra tid til anden som fejlfinder – lige for tiden undrer han sig over, at Jammerbugt Kommune har sendt breve til ministeriet om to energiparker i Jammerbugt Kommune –  forvaltningen og undertegnede har blot fulgt op på en beslutning i Økonomiudvalget på mødet den 8. november. Det ved Johnny Solberg godt – og alligevel prøver han at så tvivl – Tænk hvad papir må finde sig i.”

Ja, jeg undrer mig – og det vil jeg gøre nu og i fremtiden. Dokumentationen viser netop, at der ikke er taget en beslutning – men måske nogen har lavet en aftale?  Og hvorfor er høringssvarerne ikke offentliggjort i referatet, hvis alt er gjort korrekt?  Og hvorfor peger forvaltning og politiske kolleger på borgmesteren og kommunaldirektøren, som de personer der har besluttet at sende høringsbrevene?  

At kalde mig fejlfinder, tager jeg gerne som et kompliment – for hvis ikke vi italesætter fejlene og lærer af dem, kommer vi aldrig videre. Det ved Mogens Gade godt – og alligevel prøver han at så tvivl – tænk hvad borgerne i Jammerbugten må finde sig i.