ForsideFjerritslevGodkendelse af Forslag til Lokalplan 04-002 og Kommuneplantilllæg 11 for et erhvervsområde...

Godkendelse af Forslag til Lokalplan 04-002 og Kommuneplantilllæg 11 for et erhvervsområde i Fjerritslev sendes i høring

Godkendelse af Forslag til Lokalplan 04-002 og Kommuneplantilllæg 11 for et erhvervsområde i Fjerritslev sendes i høring

Teknik og Miljø udvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 4. december 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af at Forslag til Lokalplan 04-002 og Kommuneplantilllæg 11 for et erhvervsområde i Fjerritslev sendes i høring

Beslutningstema

Godkendelse af, at Forslag til Lokalplan 04-002 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 for et erhvervsområde på Industrivej i Fjerritslev sendes i offentlig høring i otte uger.

Sagsbeskrivelse

Baggrunden for at igangsætte en lokalplanproces er, at Jammerbugt Kommune har modtaget en ansøgning fra Fjerritslev Fjernvarme om etablering af en akkumuleringstank på Industrivej 30 i Fjerritslev.

Lokalplanen giver mulighed for, at der indenfor området kan etableres en akkumuleringstank til fjernvarmevand. Derudover skal der etableres et beplantningsbælte, samt vejadgang til arealet.

Lokalplanområdet er beliggende i den sydlige del af Fjerritslev, syd for Industrivej og overfor Fjerritslev Fjernvarmes varmecentral. Området er beliggende mellem erhvervsejendomme og rummer i dag oplag.

Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 10bh, Fjerritslev By, Kollerup. Arealet udgør ca. 5.000 m².

Lokalplanen fastsætter blandt andet bestemmelser for akkumuleringstankens omfang, beplantningsbælte og vejadgangen til ejendommen. Lokalplanen giver mulighed for, at der indenfor lokalplanområdet kan opføres en akkumuleringstank til fjernvarme, med en højde på op til 30 meter. Det skal sikres, at der etableres et beplatningsbælte som skal være mindst 3 meter bredt, have mindst 3 rækker træer og bestå af forskellige hjemmehørende arter. Akkumuleringstanken skal i farve og materialevalg udformes så den skæmmer mindst muligt.

Miljøvurdering af planer og programmer

Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 3. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8, stk. 2 og § 10.

Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at

  • Der er tale om en naturlig udvikling af Fjerritslev Fjernvarmes anlæg
  • Lokalplanområdets anvendelse og tæthed harmonerer med den eksisterende arealanvendelse mod vest, nord og øst
  • Planen ikke påvirker landskabelige, miljømæssige, naturmæssige eller kulturelle interesser
  • Eventuelle arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, og
  • Området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af lokalplanens indhold


Forventet tidsplan for Lokalplan 04-002


Forslag:

Teknik- og Miljøudvalget – 4. december 2023

Økonomiudvalget – 13. december 2023

Kommunalbestyrelsen – 20. december 2023

Forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg udsendes umiddelbart herefter i otte ugers høring.


Endelig vedtagelse:

Teknik- og Miljøudvalget – 8. april 2024

Økonomiudvalget – 17. april 2024

Kommunalbestyrelsen – 25. april 2024

Den endelige vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget offentliggøres umiddelbart herefter.

Retsgrundlag

Planloven – LBK nr 1157 af 01/07/2020 (Bekendtgørelse af lov om planlægning)

Miljøvurderingsloven – LBK nr 1976 af 27/10/2021 (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM))

Budgetmæssige konsekvenser

Ikke relevant

Høring/borger- og brugerinvolvering

Forslag til Lokalplan 04-002 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Screeningsafgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport iht. miljøvurderingsloven, kan inden fire uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan 04-002 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 sendes i offentlig høring i otte uger.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER