17 klip og bøder for 34.000 kr. uddelt i løbet af 1,5 time ved kryds
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation fortæller her til morgen til Jammerbugtposten.dk, at politiet var på færdselsopgave i går formiddag ved Brovst.
-Vi havde modtaget en henvendelse angående krydset ved Bonderupvej og Hjortdalvej ved Brovst, hvor der er tydelig Fuldt Stop skilt og afmærkning på vejbanen, oplyser Lars Jensen og fortsætter:
-Vi havde fået en henvendelse om, at der åbenbart skulle være mange bilister, som ikke helt ved hvad skilt og afmærkning betyder og derfor “glemmer” at stoppe helt op.
-I løbet af den halvanden time, som vi var til stede ved krydset i går, blev der oprettet 17 sager på bilister, som ikke var nede og holde helt stille, hvilket man jo skal ved Fuldt Stop.
-Hvis man kører over for fuldt stop koster det en bøde på 2000 kroner og et klip i kørekortet, slutter Lars Jensen.
Fuldt Stop
Det er en ekstra skærpet ubetinget vigepligt, hvor du skal holde helt stille, inden du må fortsætte fremkørsel – fx i kryds med dårligt udsyn eller over jernbanespor. Tavlen bruges normalt i kombination med en S 13 Stoplinje (jf. Færdselslovens § 55).
LÆS OGSÅ: Disse tre virksomheder er nomineret til Årets Iværksætterpris i Jammerbugten 2023