ForsideFjerritslevForfatteraften med Kim Blæsbjerg

Forfatteraften med Kim Blæsbjerg

Forfatteraften med Kim Blæsbjerg

De bedste familier

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.


DE BEDSTE FAMILIER følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe. Og ingeniøren Jørn og hans kone Karin. Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse.

Kim Blæsbjerg fortæller om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin.

Han fortæller desuden om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.
Endelig kommer Blæsbjerg ind på bogens modtagelse og fortæller om de reaktioner, han har fået. Og så tager han gerne imod spørgsmål fra publikum.

Det sker på Fjerritslev Bibliotek
Torsdag d. 9/11 kl. 19-21
Prisen for arrangementet er 80 kr.
Husk tilmelding på jammerbugtbibliotekerne.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER